Tidligere gidsel: – Terroristerne tvang tøjet af os for at se om vi havde sultet længe nok

Her ses tre israelske gidsler, der blev vist frem på Hamas' propaganda scene i Gaza, før de blev frigivet, 8. februar 2025. (Foto: Flash90)
Eliya Cohen: - Terroristerne havde et ubehageligt smil på læben, mens de inspicerede os. Jeg bryder mig ikke om Holocaust-sammenligninger, men det bliver ikke mere nazistisk end det.

Den 7. oktober 2023 blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Den dag stormede flere tusind terrorister med Hamas i spidsen, ind i Israel og myrdede over 1.200 babyer, børn, kvinder, gravide, Holocaust-overlevende, ældre, handicappede, syge og mænd. Terroristerne Live-streamede, hvordan de myrdede, sårede, voldtog og kidnappede deres ofre.

Eliya Cohen var en af de 250 børn, kvinder, ældre og mænd, der blev kidnappet af bevæbnede terrorister til Hamas-kontrolleret Gaza.

Han overlevede 505 dages vold, tortur og sult i Gaza. Mere end 540 dage efter massakren, står han frem for at fortælle sin historie i håb om at vække en verden, der har glemt gidslerne. Det skal bemærkes at 59 gidsler fortsat holdes fanget, det vurderes at kun 24 af dem er i live. Israel har intensiveret kampen mod Hamas i Gaza, for at eliminere truslen fra Hamas og tvinge terrorgruppen til at frigive alle gidslerne. Samtidigt har flere tusind indbyggere i Hamas-enklaven trodset terrorgruppens trusler og været på gaden, for at tvinge Hamas til at træde tilbage og stoppe krigen mod Israel. Flere demonstranter har betalt med livet for at demonstrere mod Hamas.

Operation uden bedøvelse, for få dage siden fortalte Eliya sin historie til den israelske nyhedskanal N-12. Interviewet kan blandt andet læses i Jerusalem Post, hvor han også fortæller om at blive opereret uden bedøvelse, mens terroristerne forbød ham at skrige af smerte.

Tvunget til at tage tøjet af, i interviewet fortalte Eliya også: – Terroristerne plejede at komme ind på vores værelse en til to gange om ugen og beordrede os til at tage alt vores tøj af. Herefter inspicerede de os og diskuterede, hvem af os, der havde sultet længe nok til at få mad. Terroristerne kiggede på os og afhængigt af, hvor længe vi havde sultet, besluttede de, hvem af os, der måtte få noget at spise.

Kan ikke blive mere nazistisk, Eliya tilføjede: – Terroristerne havde et ubehageligt smil på læben, mens de inspicerede os. Med tiden indser du at, de roder med dit hoved. Jeg bryder mig ikke om Holocaust-sammenligninger, men det bliver ikke mere nazistisk end det.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem