I samarbejde med UN Watch, leverede yemenitisk-svenske Luai Ahmed en stærk tale til FN’s Menneskerettighedsråd:
Højkommissær, mit navn er Luai Ahmed, og jeg kommer fra Yemen.
Må jeg spørge, hvorfor din rapport nævner Israel 188 gange, mens Iran ikke nævnes en eneste gang?
Hvordan kan du tale om konflikten, mens du ignorerer det parti, der har bevæbnet, trænet og finansieret terrororganisationer som Hamas, Hizbollah og houthierne, der har bombet Israel tusindvis af gange?
Hvorfor nævner du ikke houthierne i Yemen, som har brugt millioner af dollars på at affyre missiler mod Israel i stedet for at brødføde mit sultne folk?
Jeg spørger FN, Den Arabiske Liga og alle, der har hejst det palæstinensiske flag siden 7. oktober: Hvor er Yemens flag?
I mit land er en halv million mennesker døde inden for de sidste 10 år. Den største hungersnød og humanitære krise i moderne historie. Hvorfor er der ingen, der bekymrer sig, når en halv million yemenitter dør?
Hvad med Sudan? På mindre end to år er mere end 150.000 mennesker blevet dræbt. Hvor er Sudans flag?
Hvad med Syrien? En halv million syrere er blevet dræbt. Hvor er det syriske flag?
Højkommissær, hvordan kan det være, at når arabere dræber flere millioner arabere, er der ingen så meget som blinker? Hvor er forargelsen, hvor er protesterne?
Og hvorfor er Qatar medlem af FN’s Menneskerettighedsråd, samtidigt med at de har Hamas-ledere boende på luksushoteller?
Også syrisk-libanesiske Rawan Osman talte i samarbejde med UN Watch ved FN’s Menneskerettighedsråd:
Er du forarget over krigen i Gaza? Det er jeg også.
Mit navn er Rawan Osman. Jeg er halvt syrisk, halvt libaneser.
Siden den 7. oktober har jeg besøgt Israel ni gange, og med G_d og dig som vidner, siger jeg: Israel er ikke problemet.
I sidste uge begravede Israel Shiri Bibas og hendes to små drenge, Ariel og Kfir. Hamas sagde, at de var blevet “anholdt”. Retsmedicinske rapporter viser, at de blev kvalt ihjel i Gaza.
Mange af dem, der peger fingre ad Israel, burde se sig selv i spejlet.
Jeg spørger Qatar: Hvorfor anholdt I ikke Hamas-lederne i Doha og krævede gidslerne frigivet? Hvorfor finansierede I terror?
Jeg spørger Iran: Hvorfor sender I milliarder til Hamas og Hizbollah i stedet for at befri jeres eget folk, som lider under undertrykkelse og fattigdom?
Egypten, I opkrævede tusindvis af dollars fra Gazas indbyggere, så de kunne flygte fra krigen. Hvordan kan I tale om moralen ved at fordrive Gazas indbyggere?
Jordan, hvorfor har I nægtet at tage imod indbyggere fra Gaza? Er de ikke jeres eget folk?
Libanon, i stedet for at forbyde partiet, diskuter Hizbollahs politiske rolle.
Syrien, hvis jeres nye præsident er oprigtig omkring sin forvandling, vil jeg bede ham returnere liget af Eli Cohen. Der er gået seks årtier. Lad hans kone at begrave ham, før hun dør. Hamas misbruger døde kroppe. Bliv en bedre araber. Vær en bedre muslim.
Tak.
