Mens flere danske medier som eksempelvis DR, allerede er gået amok i Trump-kritik, opfordrer Berman til at vende hovedet på bøtten.
I går kom USA’s nye præsident sine overraskende planer om at USA skal overtage Gaza, der siden 2007 har været under terrorgruppen Hamas’ kontrol. Trump vil rydde og genopbygge Gaza og skabe et område med mange jobmuligheder og en stabil/fredelig fremtid. Trump tilføjede: – Alt for længe har Gaza været symbolet på død og ødelæggelse. Gaza har været et elendigt sted for sine indbyggere og alle der lever tæt på enklaven. I årtier har Gaza været et ulykkeligt sted at leve i og alle der har levet tæt på enklaven har også lidt. Derfor må Gaza ikke blive genopbygget eller bosat af de samme mennesker, der var ansvarlige for død og ødelæggelse.
Trump kommer ofte med opsigtsvækkende udtalelser, der bruges som taktik til at få andre sager gennemført. Men præsidenten lader til at mene det, når det gælder hans fremtidsvision for Hamas-enklaven, skriver Lazar Berman i Times of Israel.
Selvom Israels premierminister Benjamin Netanyahu virkede overrasket over Trumps Gaza-planer, sagde han: – Præsident Trump har løftet planerne op på et meget højere niveau. Han ser en anden fremtid for landområdet, hvorfra der har været mange terror- og raketangreb, som har voldt os ubeskrivelig forfærdelse og lidelse. Trump har andre planer for Gaza, som det er værd at lytte til. Han udforsker mulighederne, der har potentiale til at ændre historien.
Alligevel mener Lazar ikke at Trumps Gaza-plan er realistisk, fordi flertallet af indbyggerne i Hamas-enklaven ikke vil forlade området. Derfor forestiller han sig heller ikke, at USA vil sende sine soldater til Gaza. Han tilføjer: «Trump vil blandt andet have, at Egypten og Jordan tager imod palæstinensere fra Gaza. Uanset hvor meget bistand og militær støtte, Trump vil sende dem, vil de aldrig gå med til den aftale, som krydser alle deres røde linjer.»
Jordan har allerede en stor palæstinensisk befolkning, Israels nabo, der er et hashemittisk kongedømme, har allerede et palæstinensisk flertal. Derfor frygter Jordan, at flere hundrede tusind ekstra palæstinensere vil destabilisere landet. Lazar tilføjer: «Jordan er allerede meget ustabil og kongedømmets regime beskyldes allerede for at tjene de vestlige interesser frem for palæstinenserne».
Egypten frygter destabilisering, Israels anden nabo ser udsigten til at tage imod flere hundrede tusind palæstinensere som en sikkerhedstrussel. Egypten har ikke glemt, hvad der skete da terrorgruppen Hamas i 2008, brød igennem deres grænseovergang og 700.000 palæstinensere stormede ind i Sinai og dermed skabte nye bånd mellem jihadisterne i Sinai og Hamas, der kulminerede med blodige angreb mod Egyptens Sinai-styrker.
For Egypten er Det Muslimske Broderskab, som Hamas er en del af, en dødsfjende. Derfor vil Israels nabo ikke have dem. Lazar uddyber: «Israels fredsaftaler med Egypten og Jordan er afgørende for Israels sikkerhed. Derfor vil det være uklogt at støtte en destabilisering af deres nabolande, der har et tæt forsvar- og sikkerhedssamarbejde med Israel.»
Samtidigt mener Lazar, at Trumps Gaza-plan, kan være med at skabe nye muligheder for regionen, han forklarer: «Israels yderliggående højrefløj ser positivt på rydningen af Gaza og ser Trumps plan som realistisk. Selv hvis Netanyahu lykkedes med at fjerne Hamas fra Gaza, vil det ikke være tilstrækkeligt for hans koalitionspartnere. De vil have at han arbejder for en implementering af Trumps plan og vil kunne true hans politiske liv, hvis han modsætter sig.»
Omvendt, hvis Netanyahu støtter Trumps plan, risikerer han at det vil true samarbejdet med Jordan og Egypten, skriver Lazar og tilføjer: «Trump og Netanyahu kan udrette meget sammen. De vil kunne stoppe Irans atomprogram, de kan cementere Israels status i regionen og de kan gå efter Israel-fjendtlige organer som Den Internationale Straffedomstol og FN-agenturer.»
Derfor mener han ikke, at det vil være strategisk smart, at spilde energi og politisk kapital på Trumps plan. Lazar uddyber: «Det er svært at forudsige, hvordan Trumps forslag vil påvirke de igangværende forhandlinger om at få Hamas til at frigive gidslerne fra Gaza. Vi kan risikere, at Hamas vil beslutte ikke at frigive gidslerne for at stoppe Trump. Vi risikerer også at terrorgruppen vil udnytte Trumps plan til at overbevise palæstinenserne og den arabiske verden om, at Hamas kæmper for at Gaza ikke vil falde i israelsk-amerikansk kontrol.»
Omvendt giver Trumps Gaza-plan også nye muligheder. Med præsidentens plan, kan Israel kræve alle Hamas-ledere i eksil, afvæbning af terrorgruppen samt internationalt tilsyn med, hvad der sker i enklaven. Israels krav vil dermed virke meget mere rimelige i forhold til Trumps planer, Lazar tilføjer: «Netanyahu vil også kunne få mere goodwill hos Egypten og Jordan, hvis han i et stille øjeblik kan overbevise Trump om at droppe planen.»
Til trods for at Trumps plan er urealistisk, er der store fordele ved at have diskussionen. Trump har vist, at han ikke er bange for at udfordre konventionerne for, hvad der er muligt. Han har også vist at han ikke er bange for at tvinge ledere til at droppe deres gamle dogmer og forestillinger om, hvad der er muligt. Måske vil det ikke være muligt at flytte indbyggerne ud af Gaza, men det er også umuligt at slutte krigen mod Hamas i enklaven, så længe terrorgruppen har kontrollen. De nye tider kræver også nye ideer for Gaza og palæstinenserne, skriver Lazar og slutter:
Det kan godt være, at Trump ikke altid forstår virkeligheden i Mellemøsten, men han har et reelt ønske om at stoppe årtiers lidelse, hvor standard politiken ikke har hjulpet. Derfor kræver de nye tider i Mellemøsten, at vi tænker ud af boksen for at skabe en bedre fremtid i den hårdt prøvede region.
