For første gang har kvindelige kampsoldater været inde i Libanon

Her ses de kvindelige israelske kamp-soldater i Libanon, 18. november 2024. (Foto: IDF)
En kvindelig kampenhed har været inde bag fjendens linjer.

Israel har skrevet militærhistorie efter det første hold af kvindelige kampsoldater er gået ind i Libanon som en del af Israels operative mission, skriver Jerusalem Post.

Generalmajor Ori Gordin, der er chef for den nordlige kommando, har godkendt de kvindelige soldaters deltagelse i land operationen.

De israelske, kvindelige IDF-soldater er en del af IDF’s efterretningsbataljon, der siden krigens udbrud, har været udplaceret tæt på grænsen med Syrien.

Nu er de for første gang blevet sendt ind over grænsen til Libanon for at indsamle efterretninger, identificere terrorister og udpege terrormål for Israels land- og luftstyrker. Efter de gik ind i Libanon, gik de videre ind bag fjendens linjer.

En af dem er 21-årige Tehila. Hun fortæller: – Vi gik ind i Libanon til fods. Vi har forberedt os på et langt bagholdsangreb, derfor måtte vi bære meget tungt udstyr, svarende til 40% af vores kropsvægt.

Shani på 20 år fortæller: – Vi gik omkring 1,5 km ind i Libanon, hvor vi etablerede en position i felten. Vi holdt os skjult og begyndte at indsamle efterretninger med vores observationsværktøj. Vi gik ind i et område, hvor israelske styrker ikke har været siden Anden Libanon krig.

De kvindelige soldaters mission førte blandt andet til at værdifuld efterretning om Hizbollahs udplacering af panserværnsmissiler.

Shani tilføjer: – Vi dokumenterede blandt andet hvordan Hizbollah har placeret våben i boliger og landsbyer. Målene er efterfølgende blevet taget ud.

Ifølge planen skulle de kvindelige kampsoldater forblive bag fjendens linjer i 24 timer, men en uventet brand tvang dem til at evakuere efter 12 timer. Shani fortæller: – Evakueringen var udfordrende og foregik gennem tæt vegetation.

Tehila fortæller, at hun er stolt over deres mission og tilføjer: – Vi er den første kvindelige kampenhed, der er gået ind i Libanon. Det var meget følelsesladet at skulle fortælle familien om det. Min mor blev lidt ked af det, men min far blev stolt. Der var ingen frygt, mens vi var ude på missionen, adrenalinen pumpede og vi var fuldstændig fokuseret på opgaven.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem