Siden 7. oktober-massakren mod Israel, er hadet mod Israel og det jødiske folk eksploderet verden over – også i Danmark.
I går blev Israel ramt af terrorangreb, der kostede mindst seks livet. Derudover blev Israel udsat for raketangreb fra Libanon, hvor mindst to blev såret, og i aftes blev Israel udsat for mere end 180 ballistiske missilangreb fra Iran, her blev mindst to såret.
Aldrig har truslen mod Israel og det jødiske folk været større.
I løbet af natten har der været to eksplosioner tæt på Israels ambassade, politiet mødte talstærkt op og afspærrede området.
Nu har politiet holdt pressemøde, efter at tre unge svenskere i alderen 15 til 20 år er blevet anholdt i sagen.
En af de anholdte blev anholdt i nat, mens de to andre blev anholdt på Københavns Hovedbanegård på et tog, der formentlig var på vej til Padborg.
Mindst to af de anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør i morgen.
Der blev også fundet en mistænkelig taske og flere spor blev lukket af, mens bomberyddere undersøgte tasken.
Situationen er alvorlig, under pressemødet, der blev transmitteret på DR, fortalte politiet at eksplosionerne tages meget alvorligt.
Under pressemødet kom det også frem at nattens eksplosioner skyldes to håndgranater, som forårsagede skader på en bygning i nærheden.
Politiet har sikret flere spor i området.
Den omfattende efterforskning sker i samarbejde med PET og svensk politi.
Det undersøges blandt andet om der er en forbindelse til gårsdagens skud mod Israels ambassade i Sverige.
På nuværende tidspunkt vides det ikke, om Israels ambassade var målet med nattens eksplosioner.
Israel har mere end nogensinde brug for vores støtte
Meld dig ind i MIFF her og anbefal MIFF i dit netværk
Tusind tak for din støtte!
Den jødiske skole beliggende tæt på ambassaden valgte at holde lukket i dag og der er indsat ekstra sikkerhed omkring synagogen i Krystalgade.