Israels fjender falder som dominobrikker

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

Israels fjender falder som dominobrikker

AI-genereret Illustrationsbillede
De seneste to uger har IDF opnået flere taktiske sejre for Israel.

Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Flere tusinde terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod alle på deres vej, inkl. babyer, børn, kvinder, ældre, syge, handicappede og mænd. Massakren kostede over 1200 liv, flere tusinde sårede, utallige blev massevoldtaget og mindst 250 blev kidnappet til Gaza.

Massakren er den direkte årsag til den igangværende krig i Gaza.

Siden massakren har fjenderne stået i kø for at ramme israelske byer fra flere fronter som eksempelvis GazaLibanon og Yemen.

Den 17. september eksploderede flere tusinde personsøgere, der tilhørte Hizbollah-terrorister i Libanon. Israels efterretningstjeneste Mossad mistænkes for at have leveret personsøgerne, inkl. en lille mængde eksplosiver og dermed gennemført et af de mest spektakulære angreb i historien.

Den 18. september kom turen til Hizbollahs walkie-talkier og andet kommunikationsudstyr, der eksploderede. Over 40 Hizbollah-terrorister blev dræbt og flere tusinde blev såret.

I dagene der fulgte, kom der daglige meldinger om at Hizbollah-terrorister var blevet dræbt i israelske angreb. Derudover blev mange af terrororganisationens raketramper og præcisionstyrede raketter ødelagt. I fredags blev den del af Beirut, hvor Hizbollah i over 30 år, havde koncentreret sine aktiviteter ramt af kraftige eksplosioner og Hizbollahs leder Hassan Nasrallah blev dræbt. I løbet af mindre end to uger, har Israels forsvarshær (IDF) stort set elimineret hele Hizbollah-toppen og intet tyder på at IDF er færdig endnu.

I weekenden blev Hizbollah-leder Nabil Qaouk og Hizbollah-kommandør Ali Karaki også dræbt.

Svar på angreb fra Yemen, siden 7. oktober-massakren mod Israel, er israelske byer blevet udsat for flere angreb af houthierne i Yemen. I går svarede Israels luftforsvar (IAF) igen ved at bombe houthi-mål i Yemen. Tilbage i juli svarede Israel også igen på houthi-angreb mod Israels lufthavn, kort efter premierminister Netanyahu var fløjet derfra. Israels missilforsvarssystem nedskød raketangrebet fra Yemen.

I nat blev mindst tre PFLP-terrorister dræbt af israelske præcisionsangreb i Beirut.

I morges blev Hamas’ leder i Libanon, Fateh Sherif Abu el-Amin, dræbt i luftangreb. Derudover fortsætter Israels luftangreb mod Hizbollahs raketarsenal. Efter at Hizbollah i snart et år har udsat israelske byer for massive angreb, bombes terrororganisationens raketramper og raketter, før de kan nå at angribe Israel.

Israel håber på, at deres strategiske indsats for at genoprette indbyggernes sikkerhed, vil vare i længere tid.

Hizbollahs mulighed for at angribe Israel er meget svækket og det mærkes tydeligt i Israel, hvor antallet af de daglige angreb fra Libanon er faldet.

Alt tyder på at Israel har genoprettet sin afskrækningsevne, og de israelske efterretningstjenester, der svigtede op til 7. oktober-massakren har bevist deres evner i kampen mod Hizbollah.

Iran har blandt andet opbygget Hizbollah og Hamas, for at skræmme dem fra at angribe deres atomanlæg.

Israels opgør med Hizbollah og Hamas viser, at verdens eneste jødiske stat, der kun er på størrelse med Jylland, kan overvinde selv de mest komplicerede udfordringer.

Om få dage vil Israel og det jødiske folk markerer 1. årsdagen for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, men 7. oktober-massakren var et hårdt slag mod alle israelere på tværs af religion, etnicitet, køn og alder. Massakren har for altid forandret det israelske samfund. 

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem