MIFF har delt flere artikler fra Dan Harder som driver hjemmesiden www.israel-online.dk.
På hjemmesiden kan du læse om mediernes Israel-dækning og relaterede emner.
For nyhedsmails, skriv til: nyhedsbrev@israel-online.dk
Her er hans seneste debatindlæg i Jyllands-Posten:
Søren Rønhede kritiserer i sin kronik min historiske udlægning af fredsprocessen mellem Israel og palæstinenserne, særligt under de Bill Clinton-ledede forhandlinger i 2000. Der er modstridende beretninger om forløbet i Camp David. Søren Rønhede afviser Bill Clintons udlægning (som blev bekræftet af den palæstinensiske chefforhandler) og forlader sig i stedet på Avi Shlaim, der ligesom Rønhede selv er tilhænger af anti-israelske konspirationsteorier. Det er et meget selektivt kildevalg.
Faktum er dog, at den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, forlod forhandlingerne og satte sig i spidsen for terrorkampagnen ”den anden intifada”, som i 2000-2005 kostede omkring 1.000 civile israelere livet.
Det er et gennemgående mønster. Palæstinenserne bliver bedt om at tage stilling til en tostatsløsning, siger nej og svarer med terror. Det har de gjort i 1937, 1947, 2000 og 2008.
Det palæstinensiske selvstyre, som Danmark støtter økonomisk og politisk, bruger omkring halvanden milliard kroner årligt på at finansiere eller belønne terror imod israelere, mens det indoktrinerer sin befolkning i, at den jødiske stat ikke har nogen ret til at eksistere.
Den nuværende israelske regering vil på et tidspunkt blive erstattet af en mere fredssøgende koalition. Sådan fungerer demokratiet. I selvstyret er der ikke blevet afholdt valg i snart 20 år, og der er desværre ingen udsigt til et skifte i retning af en mere kompromissøgende ledelse. Mahmoud Abbas, som afviste Israels fredsforslag i 2008, klamrer sig fortsat til magten.
Men de problemer ignorerer Søren Rønhede. Som en god anti-zionist (som det hedder i dag) læser han i stedet systematisk onde hensigter ind i enhver jødisk handling. Israels nederdrægtige plan går ifølge hans teori ud på at undgå fred, mens man giver palæstinenserne skylden.
Jeg har boet i Israel og ved, at det forholder sig anderledes. Det store flertal af israelere ønsker brændende at opnå fred med palæstinenserne. Men da sidstnævnte altid prioriterer ”modstanden” (dvs. terroren) over et kompromis med jøderne, er der i dag ikke meget håb tilbage blandt israelerne.
Det eneste lys i mørket er, at selvstyret, når Hamas er blevet nedkæmpet, måske får mere motivation til at forfølge freden. Men det vil kræve et massivt internationalt pres at få palæstinenserne til at droppe den gamle drøm om at udslette Israel.
