Specialsoldater fra Israels forsvarshær (IDF)) har anholdt 100 terrormistænkte på Nasser hospital i Khan Younis. Derudover blev flere Hamas-terrorister dræbt i kamp med IDF-soldater.
Ifølge Israels forsvarsminister Yoav Gallant har omkring 200 terrorister overgivet sig til IDF på hospitalets område, skriver Times of Israel.
Flere af de anholdte menes at have deltaget i den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Under 7. oktober-massakren mod Israel blev over 1.200 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd myrdet. Flere tusinde blev såret og over 250 blev kidnappet til Hamas-kontrolleret Gaza.
IDF-soldaterne gik ind på hospitalet i sidste uge efter de havde omringet det i en uge. Ifølge israelsk efterretning har gidslerne været holdt fanget på hospitalet og der var mistanke om, at der også var dræbte gidsler på stedet.
Et af de gidsler som blev frigivet mod at Israel løslod flere hundrede terrorister dømt for at begå alvorlige terrorangreb, har fortalt at hun sammen med andre gidsler var blevet holdt fanget på hospitalet.
IDF fandt bomber, granater, våben og medicin tiltænkt gidslerne på hospitalet, derudover fandt IDF også en bil stjålet fra israelsk kibbutz under 7. oktober-massakren.
As IDF operations continue in Nasser Hospital:
— Israel Defense Forces (@IDF) February 16, 2024
🔴 IDF troops uncovered medications with the names of Israeli hostages inside the hospital along with weapons.
🔴 A report was received regarding the failure of electrical systems within the hospital. Our troops worked to repair… pic.twitter.com/S6Wpd3F6Re
IDF afviser Hamas’ påstand om at de har angrebet hospitalets generatorer. Hamas påstod også at flere patienter var døde af iltmangel efter strømsvigt.
IDF udtaler: – I modsætning til hvad Hamas har påstået, har IDF ikke angrebet generatorerne. Vores styrker havde fået instruks om at sikre hospitalets drift.
Selvom der var problemer med hospitalets generator, fungerede alle vitale systemer på hospitalet takket være et backupsystem. IDF havde desuden en ny generator med til at erstatte den, der var gået i stykker.
IDF tilføjer: – Arbejdet blev udført i samarbejde mellem os og hospitalets administration.
Derudover leverede IDF også mad, vand og brændstof til hospitalet.
The IDF says special forces operating at Nasser Hospital in southern Gaza's Khan Younis located vehicles of Hamas terrorists who participated in the October 7 onslaught, as well as Israeli-owned cars stolen during the massacre.
— Emanuel (Mannie) Fabian (@manniefabian) February 18, 2024
The operation at Nasser Hospital is being carried… pic.twitter.com/cGSZlPbjpx