To israelske mænd blev tidligt i morges skudt og såret i terrorangreb i Sheikh Jarrah-kvarteret i Øst-Jerusalem.
I klippet ses terroristen skyde de to mænd på klods hold:
I morges blev to israelere såret i #Jerusalem i endnu et terrorangreb i Israel – i klippet ses terroristen skyde sine ofre på tæt hold mens de sidder i deres bil. Begge ofre er uden for livsfare. Alene i 2023 har 19 personer betalt med livet i terrorangreb mod #Israel https://t.co/rqbvRfURWN
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) April 18, 2023
De to ofre, der er 48 og 50 år, blev skudt, mens de sad i en bil. Overvågningsbilleder fra stedet viser terroristen gå hen til ofrenes bil og skyder dem på tæt hold, skriver Times of Israel.
Ifølge israelske medier var de to ultraortodokse mænd på vej til morgenbøn ved Simeon den Retfærdiges grav, da de blev skudt.
De israelske terrorofre formåede at køre væk fra stedet efter de var blevet skudt. Kort efter så de en politibil og anmeldte angrebet.
– Vi kom hurtigt til stedet. Vi så, at det ene af ofrene lå på jorden, mens det andet offer gik rundt. De var begge ved bevidsthed og havde skudsår på overkroppen, siger Nir Buzaglo i Israels ambulancetjeneste Magen David Adom.
Begge terrorofre som blev moderat er blevet indlagt.
Maskinpistolen “Carlo”, der er en kopi af Carl Gustav M45 og er populær blandt palæstinensiske, blev også brugt ved terrorangrebet i dag.
Terroristen er fortsat på fri fod, og en større politiaktion er iværksat.
Terrorangrebet skete blot få timer efter en israelsk mand (36) mandag aften blev stukket ned af en kvindelig palæstinensisk terrorist i Judæa og Samaria (Vestbredden).
Alene i 2023 har 19 personer, heraf flere børn, kvinder, en ukrainer og en italiensk turist betalt med livet i terrorangreb mod Israel. Derudover er et stort antal personer blevet såret på både krop og sjæl i terrorangreb. Flere af de sårede blev alvorlig skadet.
