Indbyggere i området af Binyamin bed mærke i den IDF-forklædte palæstinenser som mistænkes for at ville udføre terrorangreb mod israelere, mens han gik langs en hovedvej.
Indbyggerne fattede mistanke og kontaktede Moked Binyamin (lokal sikkerhedsforanstaltning som indbyggerne kan ringe til hvis de ser noget mistænkeligt). Moked Binyamin videregav informationen til det israelske forsvar (IDF), skriver Israel Hayom (oversat fra hebraisk).
The Palestinian suspect who was arrested while armed and dressed up as an IDF soldier, is from Jenin.https://t.co/5r4SxNw8AD
— Emanuel (Mannie) Fabian (@manniefabian) August 16, 2021
IDF-soldater og jagerfly blev sendt til området og fangede den mistænkte som viste sig at være fra byen Jenin. På sig havde han våben og ammunition.
Terroristen blev spottet af lokale indbyggere ved middagstid mens han gik langs rute 60, mellem bosættelserne Ali og Ma’ale Levona. Indbyggerne ringede med det samme til Moked Binyamin og IDF kunne hurtigt stoppe terroristen inden han nåede at udføre angrebet.
I løbet af natten fangede flere israelske sikkerhedstyrker en mistænkt terrorist i Jenin. Under operationen opstod der skududveksling mellem IDF og terrorister, IDF neutraliserede terroristerne. Her til morgen blev det rapporteret at fire terrorister blev dræbt og tre blev såret ved hændelsen. Ingen israelske soldater meldes såret ved hændelsen i nat.