Israels nationale sikkerhedsråd advarer israelske turister om øget iransk terrorrisiko

Israels nationale sikkerhedsråd advarer om at Iran har israelske turister i kikkerten. (Foto: Miriam Mezzera, flickr)
Advarer om øget risiko for iransk eller iransk-støttet terrorangreb mod israelske mål. Rejser til Sinai, Egypten, Jordan, Abu Dhabi, Dubai, Bahrain, den kurdiske region i Irak, Tyrkiet, Georgien og Aserbajdsjan frarådes.

Israels Nationale Sikkerhedsråd (National Security Council – NSC) advarede mandag, israelske turister mod at rejse til Emiraterne og andre lande i hele regionen grundet øget risiko for et iransk eller iran-sponsoreret terrorangreb mod israelere i udlandet, skriver avisen Israel Hayom.

NSC rapporterede om øget risiko for at Iran og deres regionale håndlangere vil ramme israelere i udlandet. NSC har udsendt særlig rejseadvisering til israelere planlægger at tage på ferie i Sinai.

Ifølge rapporten skyldes den øgede terrorrisiko med israelske turister, mordet sidste år på en top iransk atomforsker i nærheden af ​​Teheran som Iran beskylder Israels efterretning, Mossad for at stå bag. Læs MIFFs artikler om attentatet HER.

Ifølge NSC gælder den øget risiko også Dubai og Abu Dhabi i Emiraterne og Bahrain. Begge Golf-lande etablerede sidste år diplomatiske forbindelser med Israel i forbindelse med de historiske aftaler mæglet på plads af den daværende Trump-administration (læs mere om Abrahamaftalerne HER).

NSC advarer også mod at rejse til Georgien, Aserbajdsjan, den kurdiske region i Irak, Tyrkiet, Jordan og Egypten.

Efter Emiraterne indgik Abrahamaftalerne med Israel, er Golf-landet blevet et populært turistrejsemål for israelske turister, også efter der for noget tid siden blev udstedt en lignende advarsel.

– Vi vurdere at Iran vil fortsætte med at operere i den nærmeste fremtid for at skade israelske mål, udtalte agenturets anti-terrorisme bureau i erklæring.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem