Israels indenrigssikkerhedstjeneste, Shin Bet meddelte mandag, at de har anholdt en arabisk-israelsk mand, der var blev rekrutteret af Hamas til at placere en bombe ved et busstoppested i det centrale Israel. Det skriver avisen Yediot Ahronot.
Ifølge Shin Bet blev Mahmoud Maqdak anholdt sammen med ni af hans familiemedlemmer og bekendte efter mistanke om at de enten ved noget om hans terroraktiviteter eller hjalp med at planlægge terrorangrebet.
De fleste af de mistænkte bor i den beduinske by Segev Shalom og et lokalt råd i det sydlige Israel tæt på byen Be’er Sheva.
Ifølge Shin Bet kontaktede terrorgruppen Hamas Maqdak i 2019 efter han blev gift med en kvinde fra Gaza-striben. Hamas udnyttede tilsyneladende mandens mulighed for frit at kunne krydse Israels grænse til Gaza til at indsamle information – heriblandt også information om hvor det israelske missilforsvarssystem Iron Dome som i årenes løb har nedskudt flere tusind raketter affyret fra Gaza-striben ind i Syd-Israel. Læs MIFF’s artikler om Iron Dome her. Læs MIFF’s artikler om Hamas her.
Maqdak modtog flere pengeoverførsler fra terrorgruppen Hamas og fik militær træning, hvor han lærte at samle bomber og derefter instrueret i at udføre et terrorangreb i Israel.
Ifølge Shin Bet købte han eksplosive materialer med intentioner om at bygge en bombe i juni sidste år og begyndte at søge efter områder hvor han kunne placere bomben, samtidig var han i kontinuerlig kontakt med agenter i Gaza. Maqdak valgte et busstoppested ved Bilu rundkørslen tæt på byen Rehovot til at udføre terrorangrebet.
På et tidspunkt ombestemte Maqdak sig og brændte de eksplosive materialer han havde købt til bomben. Kort tid herefter blev han anholdt af Shin Bet.
Hans bror Ahmad var opmærksom på sin brors forbindelser med Hamas og hans intentioner om at udføre terrorangrebet, alligevel gjorde han ikke noget for at forhindre det. Derudover ser det ud til, at Ahmad hjalp Mahmoud med at samle efterretninger til Hamas – inklusiv at tage billeder af Iron Dome-systemer, optage bevægelser af militære fly og filme placeringer af busstoppesteder tæt på den israelske hærs baser.
De to brødre blev mandag tiltalt for sammensværgelse om at begå flere alvorlige sikkerheds-overtrædelser.
Andre af hans familiemedlemmer beskyldes for at hjælpe Mahmoud med at skaffe to komponenter til konstruktion af bomben.
– Det er endnu et bevis på at terrorgruppen Hamas’ militære fløjs bestræbelser på at etablere terrorinfrastruktur i Israel som en del af dets systematiske og omfattende kampagne mod Vestbredden og Israel. Det demonstrerer at terrorgruppen Hamas fortsætter sin strategi for at destabilisere regionen på trods af den igangværende [våbenhvile] indsats, sagde højtstående Shin Bet-embedsmand.
Det er ikke første gang terrorgruppen Hamas forsøger at rekruttere arabiske-israelere til at udføre terrorangreb mod Israel – læs MIFF’s artikler om Shin Bet her.