Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israeler knivdræbt af palæstinenser

39-årige Shai Ohayon efterlader sig kone og fire børn. Den 26. august blev han knivdræbt af en palæstinenser med arbejdstilladelse i den israelske by Petah Tikva.
Den mistænkte havde arbejdstilladelse i Israel.

Den 39-årige far til fire, Shai Ohayon blev onsdag eftermiddag stukket ihjel af en 46-årig palæstinenser i den israelske by Petah Tikva beliggende i det centrale Israel. Politiet mistænker hændelsen for at være terror, skriver avisen Yediot Ahronot.

Den mistænkte palæstinenser som havde arbejdstilladelse i Israel, blev fanget af politiet kort tid efter hændelsen fandt sted. Politiet oplyser at den 46-årige palæstinenser, som angiveligt er far til seks børn, er blevet afhørt af sikkerhedstjenesten Shin Bet. Der blev fundet en blodig kniv på manden da han blev pågrebet.

Shai Ohayon blev fundet bevidstløs ved et busstoppested med flere knivstik i overkroppen. Ambulancefolkene ankom hurtigt til stedet og fik bragt Ohayon til hospitalet, men kort herefter blev han erklæret død.

På facebook skrev Israels premierminister Benjamin Netanyahu: “På vegne af alle Israels borgere sender jeg min dybeste medfølelse til familien Ohayon efter mordet på familiens far, Rabbi Shai som blev knivdræbt i et angreb i dag i Petah Tikva. Hjertet gør ondt. Min kone Sarah og jeg omfavner familien, en hustru og fire børn står i dag tilbage uden en far. Vi vil arbejde på at rive terroristens hus ned og sørge for han får den maksimale straf.

https://www.facebook.com/Netanyahu/posts/10157652844477076

Ohayon var rabbiner og far til fire, han tilhørte det ultraortodokse miljø i Petah Tikva. Ifølge den foreløbige efterforskning valgte den 46-årige palæstinenser netop Ohayon som sit offer grundet hans ultraortodokse ydre.

Den mistænkte gerningsmand har angiveligt arbejdet i Israel i mange år og har ikke tidligere været involveret i terrorrelateret aktivitet. Det er også meget sjældent at palæstinensere med lovlig arbejdstilladelse i Israel udfører terrorangreb.

For at få gyldig arbejdstillaldelse skal palæstinensere gennemgå grundig baggrundstjek. Det er heller ikke normalt at sådanne angreb udføres af middelaldrende mænd. De fleste terrorister er teenagere eller i 20’erne.

Ifølge Times of Israel har sikkerhedstjenesten Shin Bet undersøgt muligheden for at manden har en forhistorie med psykisk sygdom.

Få timer før knivangrebet delte premierminister Benjamin Netanyahu en artikel på Facebook om at ingen israelske civile var blevet dræbt i et terrorangreb i løbet af et helt år for første gang i løbet af de seneste 56 år.

– Jeg er først og fremmest her for at redde jeres liv. Vi vil fortsætte med at skabe sikkerhed og fra det også skabe fred.
Vi passer på Israels sikkerhed.
God morgen Israel! – skrev Natanyahu onsdag morgen på Facebook.

https://www.facebook.com/Netanyahu/posts/10157652253437076


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem