Tidlig mandag morgen ramte Israels luftforsvar (IAF) flere Hamas-mål i det centrale og sydlige Gaza. Det skete efter raketangreb fra Gaza mod det sydlige Israel, mens indbyggerne i byen Sderot indviede drive-in biograf, skriver avisen Jerusalem Post.
Terrorists from Gaza fire rocket at Sderot as town’s residents try to watch movie at makeshift #coronavirus drive-in theater. Cars damaged from shapnel as Iron Dome intercepts rocket. #Israel pic.twitter.com/ymX6lFDUSC
— Israel Strong! 💪 🇮🇱 (@Joshhasten) August 2, 2020
Ifølge den israelske hær (IDF) har de ramt en cementfabrik i Gaza, der blev brugt til konstruktion af tunneler og Hamas’ underjordiske faciliteter.
Ifølge palæstinensiske medier ramte IAF ”modstandsmål” nær Khan Younis og Rafah.
IDF ramte Hamas-mål i Gaza få timer efter en raket blev affyret fra det nordlige Gaza og blev opfanget af Iron Dome-missilforsvarssystemet. Det var det første raketangreb efter knap en måned.
– En raket blev affyret fra Gazastriben mod Israel, raketten blev opfanget af luftforsvarssoldater, udtaler IDF’s talsmandsenhed i en erklæring.
Raketsirenerne blev aktiveret i Sderot og de omkringliggende lokalsamfund Ibim, Erez, Or Haner og Nir Am, der grænser op til den nordlige Gazastribe i området Sha’ar Hanegev omkring kl. 20 søndag aften og sendte tusindvis af israelere i beskyttelsesrum.
I byen Sderot lød sirenerne under indvielse af byens drive-in biograf hvor flere biler var parkeret mens indbyggerne så film.
Families in southern Israel went to see a movie at a drive-in theater this evening.
— Israel Defense Forces (@IDF) August 2, 2020
Halfway through, terrorists from Gaza fired a rocket at Israel, forcing the kids to run to bomb shelters.
Terror is not a movie for these kids, it’s a traumatic reality.
(Video: Yaniv Kalif) pic.twitter.com/nAeBXa65tU
Der er ikke rapporter om menneskelige skader, men flere biler blev beskadiget af splinter som faldt i byens gader efter Iron Dome opfangede raketten.
Raketangrebet skete kort tid efter kommandoskiftet i Gaza-divisionen, hvor brig. Eliezer Toledano blev erstattet af brig. Nimrod Aloni efter to år i stillingen.
– Under min periode som kommandør for Gaza-divisionen har lederne i terrororganisationerne Hamas og Islamisk Jihad haft en strategi om at sprede trusler og panik, affyre raketter og mørtelgranater rettet mod den israelske civilbefolkning, udtaler Toledano.
– Hamas er ligeglad med børnene i Gaza. De skal stoppe med at grave tunneler som vilde dyr og investere betonen til at bygge infrastruktur til de hjemløse. De skal stoppe med at fremstille raketter og bruge rør til at bygge ordentlig vand- og kloakinfrastruktur til deres børn. De skal stoppe med at plante raketramper og høste raketter og i stedet så hvede og høste korn, siger Toledano.
Lederen af den sydlige kommando generalmajor. Hertz Halevy advarer om at IDF ikke kan garantere fred i området, men at de vil gøre alt for at beskytte indbyggernes livskvalitet i det sydlige Israel.
– Vi garanterer ikke fred i et område hvor der er grunde til at kæmpe, vi ved hvad der sker på den anden side. Vi lover at gøre alt for at beskytte den israelske befolkning og altid være klar til enhver handling, der måtte være nødvendig i forhold til Gaza. Det er vores pligt sammen med den civile ledelse at tillade, at området tæt på Gaza fortsætter med at blomstre og uanset situationen i Gaza, siger Toledano.
Læs MIFFs artikler om raketangreb fra Gaza mod Israel her.