Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Mand fra Østjerusalem forsøgte at påkøre israelske soldater nær Ramallah

Mand fra Østjerusalem forsøgte at påkøre israelske tropper. (Foto: Jewish Community @JComm_NewsFeeds,Twitter)
Herefter blev gerningsmanden skudt og såret.

En mand fra Østjerusalem forsøgte at udføre et terrorangreb ved at påkøre israelske soldater i nærheden af Ramallah tidligt onsdag morgen. Manden blev skudt og såret, udtaler grænsepolitiet i en erklæring, skriver Times of Israel.

Der er ingen meldinger om tilskadekommende.

I en erklæring sagde grænsepolitiet, at styrken i løbet af natten have været inde i al-Am’ari-flygtningelejren nær Ramallah for at arrestere to eftersøgte terrormistænkte.

Mens tropperne forlod området, kørte en bil op til officerernes pansrede køretøj og kolliderede med det ”med den hensigt at kør kampsoldaterne over,” lyder det i erklæringen.

Tropperne “identificerede derefter terroristen, der foretog en mistænkelig bevægelse og holdt en mistænksom genstand i hånden, som viste sig at være en kniv.” Den mistænkte blev herefter skudt.

Gerningsmanden er en 20-årig mand fra Østjerusalem. Manden blev alvorligt såret og kørt til Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem.

Efter hændelsen kom vrede palæstinensere til stedet, de kastede med sten og brandbomber mod tropperne, udtalte grænsepolitiet.

I lørdags blev en israelsk militærposition på Vestbredden beskudt af en forbikørende bil. Der er ingen rapporter om tilskadekommende ved denne hændelse nær den palæstinensiske by Tulkarem, udtaler IDF.

Tidligere på måneden blev en sprængstofsanordning sprændt ved siden af ​​en IDF-position nær byen Beit Ummar på Vestbredden. En anden sprængstofsanordning blev opdaget på stedet og neutraliseret.


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem