Sderot har taget mig til sig og jeg har taget Sderot til mig
Det var kærlighed ved første blik. I Sderot møder du mennesker fra hele verden i en skøn israelsk blanding som det ikke er til at stå for.
Ét ønske står øverst på listen…
Uanset om det er den studerende i bussen, den lokale erhvervsdrivende, den ældre kvinde på bænken eller børnefamilien i parken – alle har ét ønske for fremtiden – fred. Fred for deres skyld og fred for palæstinensernes skyld – der er ikke noget andet alternativ.
Dynamisk by i rivende udvikling
Sderot er en by som trodser alle odds. Folk arbejder hårdt og holder stædigt fast i at livet skal gå videre – uanset den konstante trussel fra Gaza. Der bygges, der renoveres og der udvikles til gavn for byen og det sydlige Israel.
Unik israelsk evne til at “leve” med traumer
Kun få andre folk i verden lever under samme psykiske og fysiske pres som israelerne lever under. Folk her har en helt unik evne til, at finde en mening med livet på trods af frygten. Når jeg spørger ind til, hvordan de håndterer missilangrebene mod byen, bekymringen for deres søn eller datter som aftjener i militæret eller deres børns fremtid – ses frygten i deres øjne. Alligevel insisterer de på at få hverdagen til at fungere – de har ganske enkelt ikke andet valg.
Lad israelerne vide at de ikke står alene
Det jødiske folk har lidt under antisemitisme i flere tusind år. I dag har jøderne et lille stykke land som er deres nationale hjem. Vi har en forpligtelse til at støtte op om Israels ret til at eksistere som et jødisk nationalt hjem for alle jøder. Israel er det eneste land i verden, hvor jøder kan leve et jødisk liv uden at blive forfulgt.
Vis din støtte til Israel ved at blive medlem af MIFF – MIFF er afhængig af dit medlemsskab for at kunne tale Israels sag og stå op for Israels ret til at eksistere.
Sammen er vi stærke – sammen kan vi gøre en forskel for Israel.