Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

19 årig israeler fundet myrdet

Venner og familie beskriver 19 årige Dvir Sorek som en god ung mand som elskede at skrive digte og synge. (Foto: privat)
Ung israeler stukket ihjel uden for en bosættelse på Vestbredden.

En 19-årig israelsk mand blev natten til torsdag fundet stukket og dræbt på Vestbredden. Store militær styrker leder efter dem, som står bag mordet.

Offeret, identificeret som Dvir Sorek, studerede på en religiøs skole i bosættelsen Migdal-Oz. Dvir var soldat, men var ubevæbnet og ikke i uniform, da han blev dræbt. Dvir havde endnu ikke gennemgået sin militær træning. Han havde planer om i fremtiden, at kombinere sine religiøse studier med sin militærtjeneste.

Dvir blev meldt savnet onsdag aften. Han blev fundet dræbt klokken 3 lokal tid natten til torsdag langs en vej som fører til Migdal-Oz syd for Bethlehem. Familien og venner sørger over tabet af Dvir.

En dyb sorg præger vores samfund. Han var en god dreng, et talent. Han var en digter og en musiker. Han var knyttet til jorden, til naturen og til træerne, siger en af Dvirs venner i et interview gengivet i Ha’aretz.

De Israelske myndigheder undersøger drabet som en terrorhandling. Spor på scenen indikerer, at den 19-årige studerende ikke blev dræbt på det sted, hvor han blev fundet. Myndighederne mener, at han blev forsøgt kidnappet, men noget gik galt. Dvir blev derefter stukket ihjel og smidt langs vejen.

-Dvir tog til Jerusalem for at købe en gave til sin rabbiner og blev angrebet på vej hjem. Da han blev fundet, kunne man se, at han havde klamret fast på den bog, han havde købt som gave, siger rabbiner Shlomo Wilk på Dvirs skole.

Drabet sker efter en lang periode med relativ ro på Vestbredden, men de seneste måneder har Shin Bet advaret om, at Hamas har brugt mange ressourcer og bestræbelser på at rekruttere terrorister til at udføre angreb på Vestbredden og i Israel. Indtil videre har ingen terrorgruppe påtaget sig ansvaret for angrebet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem