Israelske fly ramte underjordisk Hamas anlæg i Gaza-striben tidligt torsdag efter en raket affyret mod det sydlige Israel blev skudt ned i det første angreb siden Israel og terrorgrupper ved kystenklaven bekæmpede hinanden i en todags kamp sidste måned, skriver Times of Israel.
De israelske forsvarsstyrker sagde, at deres jagerfly bombede “underjordiske terrorinfrastrukturer ved en base, som tilhører terrorgruppen Hamas i det sydlige Gaza.”
Hæren sagde, at angrebene kom som reaktion på raketen, der blev affyret mod Israel tidligere på natten. Hæren lagde desuden vægt på, at Israel holder Hamas som styre Gazastriben ansvarlig for al vold, der måtte komme fra striben.
Tidligere på natten sagde det israelske militær, at de havde nedskudt en raket fra Gaza, som var på vej mod det sydlige Israel kort efter midnat.
Raketangrebet udløste sirener i området af Nirim i Eshkol-regionen, øst for Gaza, kl. 12:15 torsdag. Beboere i området rapporterede at de kunne høre eksplosioner.
“En affyring fra Gazastriben mod israelsk territorium blev opdaget. Den blev stoppet af Iron Dome-soldater,” sagde hæren i en erklæring med henvisning til luftforsvarssystemet.
Beboerne sagde, at raketen ikke forårsagede menneskelige eller materielle skader.
“Der skete ikke noget og der udføres eftersøgninger i området,” sagde en Eshkol-talsmand i en erklæring.
Angrebet kom nogle timer efter Israel meddelte, at man pålægger maritim lukning i Gazastriben og lokale fiskere nægtes adgang til havet. Det sker som en reaktion på bølgen af brande og eksplosive angreb fra kystenklaven hele dagen.
Mindst seks brande i det sydlige Israel skyldes brændende balloner, der blev sendt fra striben, og en anden ballon med en bombe fastgjort til den eksploderede over en israelsk by. Der var ingen rapporter om skader. Brandonangrebene forårsagede store skader på landbrugsjord.
“På grund af de fortsatte brande og brandende balloner sendt fra Gazastriben blev det besluttet her til aften at indføre maritim lukning på striben indtil videre,” udtalte forsvarsministeriets forbindelse til palæstinenserne i en erklæring.
Brandonangrebene ser ud til at være en overtrædelse af en uofficiel våbenhvile, som blev indgået i begyndelsen af maj mellem Israel og Hamas lederne i Gaza, der afsluttede to dage med intens kamp mellem det israelske militær og de palæstinensiske terrorgrupper.
Ifølge Israels Kanal 12-nyheder indeholder aftalen en Hamas forpligtelse til at standse voldelige hændelser langs grænsehegnet og opretholde en bufferzone på 300 meter fra grænsen; stoppe angreb med brændende balloner ind i Israel og natlige sammenstød mellem Gazas indbyggere og sikkerhedsstyrkerne; og stoppe flotillas som forsøger at bryde gennem den maritime grænse mellem Gaza og Israel.
Til gengæld udvidede Israel fiskerizonen og indvilligede i at aktivere FNs-programmer kontanter-for-arbejde, tillade medicin og anden civil bistand at komme ind i striben og åbne forhandlinger om spørgsmål vedrørende elektricitet, overgange, sundhedsydelser og økonomiske midler.
Ballonbomben onsdag var det første væbnede angreb fra striben siden den sidste runde af kampe sluttede d. 5 maj.
Onsdag eksploderede en ueksploderet raket på en begravelsesplads i en by uden for Ashdod. Der var ingen rapporter om skader.