Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Rapport fortæller at Mossad i 2015 tippede England om Hizbollah-bombe planer i London

Big Ben i London (Foto: Waqar Bukhari, flickr.com)
Kan rapporterer at terrorgruppen herefter forsøgte at flytte sit lager af eksplosiver til andre lande, som også blev advaret af Mossad.

Mossad sørgede for at give de engelske myndigheder oplysninger, som hjalp med at stoppe Hizbollahs planer om, at opbevare eksplosiver i London i 2015, fortalte en højtstående israelsk embedsmand til den israelske tv-station Kan i mandags.

Ifølge rapporten forsøgte Hizbollah herefter at flytte sine operationer til andre lande, som også blev advaret af Mossad. Mossad og Hizbollah legede “kat og mus” i en periode, mens den iransk-støttede gruppe forsøgte at realisere sine planer.

Ifølge en rapport bragt af The Daily Telegraph i søndags, var Hizbollah-plottet en del af en større plan om at lægge grunden til fremtidige angreb. Hizbollah-operationer i Thailand, Cypern og New York blev stoppet. Alle planerne menes at være målrettet israelske interesser rundt om i verden.

Ifølge rapporten reagerede MI5 og Metropolitan Police efter et tip fra et unavngivent udenlandsk efterretningsagentur. MI5 og Metropolitan Police stormede fire ejendomme i det nordvestlige London og opdagede tusindvis af engangs-isterningeposer indeholdende tre tons ammoniumnitrat som bruges til at lave hjemmelavede bomber.

Ifølge rapporten, kom myndighedernes reaktion blot få måneder efter England sammen med USA og andre verdensmagter havde indgået atomaftalen med Iran. Der har sidenhen været spekulationer i England om, hvorvidt aftalen var blevet hastet igenem, for ikke at aflede aftalen med Teheran, som er Hizbollahs hovedstøtte.

En mand i 40’erne blev arresteret for mistanke om terrorplaner, men blev frigivet uden anklager, udtalte rapporten. I rapporten citeres også “velplacerede kilder” for at sige, at “plottet var blevet forstyrret af en skjult efterretningsoperation snarere end retsforfølgelse.”

Ifølge The Daily Telegraph var der mange sammenfald mellem Cypern-sagen og London-sagen. I 2015 tilstod Hizbollah-agenten Hussein Bassam Abdallah i Cypern. Han blev idømt seks års fængsel, efter der blev fundet 8,2 tons ammoniumnitrat i hans hjem. Han havde angiveligt planlagt at angribe israelske mål.

Ifølge The Daily Telegraph fik de oplysningerne efter tre måneders undersøgelse, henvendelse til mere end 30 nuværende og tidligere embedsmænd i England, Amerika og Cypern samt gennemgang af retsdokumenter.

Ifølge The Daily Telegraph blev ammoniumnitraten i Cypern også opbevaret i engangs-isterningeposer.

Kilder fortalte The Daily Telegraph at den engelske plan var på et meget tidligt stadium samt at et mål ikke var valgt endnu. De engelske efterretninger udnyttede lejligheden til at fastslå, hvad Hizbollah var igang med at planlægge uden at gribe ind med det samme.

En engelsk efterretningskilde fortalte at: “MI5 arbejdede selvstændigt og i tæt internationalt samarbejde for at stoppe truslen fra Iran og dets repræsentanter i England,”

“Sikkerhedstjenesten og politiet arbejder utrætteligt på at beskytte befolkningen mod flere internationale sikkerhedstrusler. Grundet omstændighederne vil deres indsats og succes ofte være uset,” sagde sikkerhedsministeren, Ben Wallace.

Men The Daily Telegraph skriver, at der kan spekuleres i, hvorvidt hændelsen blev holdt hemmelig, fordi USA netop havde underskrevet atomaftalen med Iran.

I rapporten står der blandt andet: “Det rejser spørgsmål om, hvorvidt ledende engelske regeringfolk har valgt ikke at afsløre plottet fordi de var forpligtede til at holde atomaftalen med Iran i live.”

I mellemtiden har USA med præsident Donald Trump i spidsen, trukket sig ud af aftalen og har ramt Iran med nye sanktioner.

Rapporten rejste også spørgsmål om, hvorfor oplysningerne ikke blev afsløret, da Egland diskuterede forbud mod hele Hizbollah-organisationen tidligere i år. I marts erklærede den endelig Hizbollahs politiske fløj ulovlig efter der i mange år blev skelnet mellem den og dens militære fløj.




Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!