I denne sommer er der, forståeligt nok, flere her i Danmark, der har savnet en lille byge eller to i juli og starten af august måned.
I Israel, hvor man er vant til høje temperaturer og tørre somre, har man her i de seneste måneder derimod haft mange byger. Desværre ikke byger, der bringer regn og liv til de tørre jorde, men byger af raketter, der har fløjet ind over Sderot, Beer-Sheva, Askelon og mange andre israelske byer.
Disse byger af raketter blev og bliver alle skudt ind over grænsen fra Gaza medens hele verden blot ser til.
Israel skal selvfølgelig, som en hvilken som helst anden stat, beskytte sin befolkning og gør dette i disse tilfælde, dels ved at forsøge at nedskyde de raketter, der flyver ind over byerne, dels ved at lave modangreb på de steder, hvorfra raketterne bliver afskudt. Alligevel ser vi i pressen her hjemme og i resten af Europa, at hver gang Israel har angrebet Gaza, bliver overskriften eller nyheden, at så og så mange palæstinensere er blevet såret eller dræbt.
Jeg har selv denne sommer talt med flere journalister og danske politikere. Hver gang har jeg stillet dem spørgsmålet om hvordan de mener Danmark og regeringen burde reagere, hvis byer som København, Hillerød, Roskilde m.fl. dagligt blev angrebet med raketter fra Køge. Selv blandt dem, der ikke direkte svarer mig, kan jeg læse i deres ansigter, at de selvfølgelig vil gøre det samme som Israel, benytte alle til rådighed stående midler for at stoppe sådanne angreb.
Når man så fortæller dem, at Israel, uden de store problemer, formentligt kan stoppe disse angreb på en meget mere effektiv måde, men, at Israels moral og respekt for det enkelte individ, gør, at de desværre stadig dagligt må acceptere og leve med disse raketangreb fra Gaza, ja så kigger de fleste den anden vej.
