BrainPOP blev stiftet af den israelske børnelæge og immunolog, Avharam Kadar som et redskab til at forklare indlagte børn om komplicerede emner på en børnevenlig og kreativ måde. Nu har Lego og BrainPOP indgået milliard handel. (Foto: 12. jan, 2012, https://www.flickr.com/photos/brainpop_uk/)

Lego køber den israelske virksomhed BrainPOP

Danske Lego og israelske BrainPOP forener kræfter i milliard handel.

Kirkbi som ejer Lego, har købt den israelske virksomhed BrainPOP for 875 millioner dollars (svarende til over 6,6 milliarder kroner).

BrainPOP blev grundlagt i 1999 af Dr. Avraham Kadar for at forklare indlagte børn vanskelige emner på en let forståelig og kreativ måde.

Kadar er israelsk børnelæge og immunolog, som har levet i USA siden 1980’erne og er eneejer af BrainPOP.

En del af BrainPOPs udviklingsteam sidder i Israel.

BrainPOP sælger især private abonnementer til undervisere, institutioner, Israels undervisningsministerium og skoledistrikter på grund- og mellemskoleniveau. Der er programmer rettet mod forskellige aldre om stort set alle emner. BrainPOP fås på spansk, fransk samt et engelsk-som-andet-sprog-program som bruges i Israel.

På BrainPOPs hjemmeside på hebraisk, kan man prøve deres program gratis med videoklip som eksempelvis forklarer hvordan aktiemarkedet fungerer, hvordan forbrugere sammenligner priser, Bibelen og israelsk kultur

Selvom virksomheden sælges til Kirkbi, vil Dr. Kadar fortsat være involveret som konsulent for Lego og være administrerende direktør for BrainPOPs aktivitet via moderselskabet.

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp