Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Asos og Adidas bruger israelsk teknologi til at “klæde” kunderne på online

Israelske Zeekit hjælper brands med at vise kunderne, hvordan tøjet vil se ud på 16 forskellige modeller i en tid hvor modeller ikke kan komme til fysiske fotoshoots.

For nylig begyndte den britiske modeforhandler ASOS at bruge Switch Model augmented reality (AR) fra den israelske virksomhed Zeekit, skriver Israel 21c.

Teknologien giver kunderne mulighed for at se hvordan tøjet ser ud se på 16 forskellige modeller – i forskellige former, aldre og etniske grupper.

ASOS kalder funktionen for See My Fit, og det er blevet et hit.

– Kunderne blev utroligt glade for muligheden fra det øjeblik teknologien blev tilgængelig, siger CEO og medstifter af Zeekit, Yael Vizel.

Efter Corona-krisen forhindrede modeller i at komme til ASOS-studiet til fotoshoots af tøj og accesories, indså de at augmented reality fra den israelsk virksomhed var et rigtig godt alternativ.

Teknologien kræver kun et billede af modellen. Den patenterede billedbehandlingsteknologi kortlægger billedet i tusinder af segmenter. Tøjet behandles på samme måde og de ækvivalente punkter af de to genkortlægges i slut-simuleringen.

Tim Carey, senior content manager hos ASOS, sagde til magasinet Computer Weekly at: ”Vi har heldigvis eksperimenteret med Zeekits AR-teknologi i et stykke tid, derfor kan vi opgradere teknologien med kort varsel. Det er et godt værktøj for os, som hjælper os med den ugentlige opdatering af varer på hjemmesiden. Teknologien giver også vores kunder realistiske produktbilleder i et studio-miljø og samtidig beskytter vi også vores modeller og medarbejdere mod smitterisiko.”

Ifølge Yael Vizel vil Switch Model også snart være tilgængelig hos Adidas, Bloomingdales og mange andre som sælger mode og andet online. Med Zeekit kan de vise hele deres katalog på faktiske modeller uden fysiske fotoshoots.

-Vi vil også fortsætte med at levere vores teknologi efter Corona, fordi flere brands ser fordelen ved digitalisering af deres varer. Virksomheder ser fornuften i at bruge Zeekits avancerede teknologi til mange formål, siger Vizel.

Zeekit har allerede kunder som Macy’s og Tommy Hilfiger, som gør brug af deres interaktive prøverum og personaliserede produkter.

I videoen nedenfor kan du se hvordan ModCloth bruger Zeekits teknologi til “bliv din egen model” i butikkerne, så kunderne ikke behøver at bruge prøverum – noget folk sandsynligvis vil undgå i lang tid fremover.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem