Intels 9. generation GEn Core-processor er selskabets kraftigste nogensinde. Den er udviklet i Israel. (Foto: Intel)
Intels 9. generation GEn Core-processor er selskabets kraftigste nogensinde. Den er udviklet i Israel. (Foto: Intel)

Made in Israel: Intels mest kraftfulde processor nogensinde

Snart bliver det svært at spille på computer eller udvikle video-grafik hvis du vil boykotte Israel.

Den amerikanske teknologigigant Intel Corp har lanceret sin mest kraftfulde processor til bærbare computere nogensinde. Den 9. generation af Core H-processoren er rettet mod computerspillere og dem, der skaber videografik. Intel siger, at den nye processor har op til 33% bedre ydeevne sammenlignet med en tre år gammel PC. Processoren blev udviklet på virksomhedens afdeling i Haifa, Israel.

“Vores nye processor er designet til at glæde spillere, udviklere og “høj-ydelses” brugere ved at give dem mere af hvad de ønsker sig,” siger Fredrik Hamberger, som leder afdelingen for højtydende og “gaming” bærbare i Intel.

De nye processorer er nu tilgængelige i computere produceret af virksomheder som Acer, ASUS, Dell, HP, Lenovo og MSI. Ifølge Intel er der i dag over 700 millioner PC-brugere, der vil kunne nyde godt af den nye processor, heraf ca 580 millioner spil-entusiaster.

13.000 mennesker er ansat i Intels israelske filial. I 2018 blev der eksporteret produkter til 3,9 mia. USD (godt 26 mia. DKK). Filialen købte lokale varer og tjenestydelser til 1,7 mia. USD (11,4 mia. DKK).

I januar blev det meddelt, at Intel vil investere ca 10,9 mia. USD (ca 73 mia. DKK) i et stort nyt anlæg i Kiryat Gat. Anlægget bliver på ca. 370.000 kvadratmeter, og det forventes, at yderligere 1.000 medarbejdere vil blive ansat. Det nye anlæg er den største enkeltinvestering i landet nogensinde.

I 2017 købte Intel også det israelske firma MobilEye, der udvikler teknologi til førerløse køretøjer, for et svimlende højt beløb – godt 100 mia. DKK.

I følge Jerusalem Post er det skønnet, at årtiers samarbejde mellem Intel og Israel, vil – efter opførelsen af det nye anlæg – få en samlet værdi af 50 mia. USD (335 mia. DKK). Intel modtager en investeringsbevilling fra Israel på ca 1 mia. USD (6,7 mia. DKK).

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 12.900 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp