Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel har sendt rumfartøj til månen

Det israelske rumfartøj Beresheet. (Foto: SpaceIL)
Natten til fredag skabte Israel historie ved at sende det første private rumfartøj mod månen.

Det israelske rumfartøj “Beresheet” (Beresheet betyder i begyndelsen på hebraisk og er det første ord i Skabelsesberetningen i Det Gamle Testamente) blev skudt op af en raket af typen Falcon 9 fra Elon Musks selskab SpaceX. Det skete klokken 02:45 natten til fredag dansk tid fra Cape Canaveral i Florida, USA.

Ca 1,5 time efter opsendelsen kobles rumfartøjet fra raketten og starter sin syv uger lange rejse til månen, skriver Times of Israel.

En SpaceX Falcon 9 raket vil fragte det israelske rumfartøj ud i verdensrummet. (Foto: SpaceX)

Efter at have cirklet rundt om jorden seks gange, vil rumfartøjet lande på månens overflade d. 11. april. Beresheet er ca på størrelse med en vaskemaskine og vejer 160 kilo. Dermed er det mindste og billigste fartøj som hidtil er landet på månen.

Beresheet er udstyret med måleudstyr, som kan måle månens magnetiske felt. De indsamlede data vil derefter blive sendt til Weizmann-instituttet i Rehovot. Data skal hjælpe forskere med at studere, hvordan månen blev dannet for flere millioner år siden.

Det forventes at fartøjet vil sende information til jorden i blot to til tre dage, hvorefter solens stråler vil ødelægge dele af kommunikationsudstyret, og dermed afslutte missionen.

Et af rumfartøjets vigtigste opgaver er at bidrage til uddannelse. Teamet som står bag projektet håber, at interessen som skabes af Israels første månelanding, vil inspirere børn og unge til at studere videnskab og rumfartsteknologi.

Sammen med det israelske uddannelsesministerium har Beresheet-teamet stået bag flere initiativer som vil hjælpe elever med at følge rumfartøjets rejse, blandt andet ved at udarbejde specielle hjælpemidler til lærere og en gratis applikation til mobiltelefoner.

Beresheet-teamet (Foto: Yoav Weiss)

Hvis projektet lykkes, vil Israel blive det fjerde land i verden, som lander et fartøj på månen. Kun USA, Kina og den tidligere Sovjetunion har gjort det tidligere.

Projektet er et samarbejde mellem de private selskaber SpaceIL og Israel Aerospace Industries. Det har kostet ca. 100 mio. dollar (660 millioner kroner) – stort set udelukkende finansieret af private donationer.

Se den direkte transmission af opsendelsen klokken 02:45 natten til fredag d. 22. februar her.

Se den direkte transmission fra det israelske kontrolrum her.

Her kan du se pressekonferencen fra natten til torsdag:

https://www.facebook.com/SpaceIL/videos/2232225503659926/?t=0


Læs mere om spændende teknologi fra Israel:

Romfartøy på månen i 2015?

Grottedykkerne i Thailand bruker israelsk teknologi i redningsaksjonen

Svaksynte Mary Wallstad: – Denne israelske oppfinnelsen har gitt meg livet tilbake

Israelsk vannteknologi redder liv

Oversat fra “Israel sendte romfartøy til månen” af Rika Greenberg.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem