Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Avis: Israel har bombet syriske anlæg af kemiske våben

Her ses røgsky uden for Syriens hovedstad Damaskus efter hvad menes at være israelske angreb. (Illustrationsfoto: Twitter)
Syrien forsøgte at genopbygge deres ulovlige lager af kemiske våben. Israel menes at have bombet det.

Ifølge den amerikanske avis The Washington Post, har Israel to gange bombet syriske anlæg som menes at producere kemiske våben. Det første angreb menes at være sket i 2020, det andet i 2021. De israelske angreb skete på baggrund at efterretninger om at Syrien var i gang med at genopbygge deres ulovlige lager af kemiske våben.

Ifølge flere kilder avisen har talt med som menes at have kendskab til sagen, har israelske jagerfly bombet tre mål tæt på byerne Damaskus og Homs. Syv syriske soldater og en ingeniør som menes at have arbejdet på et top hemmeligt militært laboratorie blev dræbt.

Angrebet i 2020 menes at være blevet rettet mod en villa uden for byen Homs (Syriens tidligere var hovedkvarter for Syriens våbenprogram). Ifølge efterretningskilder blev der produceret trikalsiumfosfat (TCP), i villaen. TCP kan bruges til mange formål og kan omdannes til fosfortriklorid, som kan omdannes til sarin og andre nervegasser som Syrien tidligere har brugt.

Det israelske forsvar har en politik om ikke at kommentere den slags og det er heller ikke sket i det her tilfælde.

Ifølge Washington Post modtog Israel efterretninger i månederne forud for angrebet i 2020 om at Syriens diktator Bashar al-Assad ville forsøge at genopbygge sit kemiske våbenprogram, som han ellers var gået med til at nedlægge i 2014, efter pres fra USA og Obama-administrationen. Blandt andet Norge var med til at fjerne våbnene fra Syrien.

Men der gik ikke lang tid før Syrien genoptog produktionen af kemiske våben.

Analytikere har beskrevet de kemiske våben som afskrækkende middel mod Israel, men de er gentagende gange blevet brugt mod syriske oprørere og civilbefolkningen. Ved et angreb med kemiske våben tilbage i 2013, blev omkring 1400 civile dræbt i Damaskus forstæder, angrebene fik stor opmærksomhed i internationale medier. Det var det værste angreb med kemiske våben mod en civilbefolkning siden Iraks diktator Saddam Hussein udførte angreb mod kurderne i 1980’erne.

Assad menes også at have brugt kemiske våben i mere end 200 angreb mod oprører i Syrien – trods trusler fra det internationale samfund om at det ville få store konsekvenser. I 2018 beordrede daværende præsident Donald Trump et præcisionsangreb mod syriske mål efter et af Assads kemiske angreb. 60 Tomahawk-missiler blev affyret mod Syrien fra to amerikanske marinefartøjer i Middelhavet.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem