Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel letter på indrejserestriktioner for turister

Mens Omnicron-varianten spreder sig med lynets hast i Israel, lettes der på visse indrejse restriktioner for turister fra ikke røde lande. Kontakt myndighederne INDEN du planlægger din Israel-rejse. (Foto: llee_wu, flickr)
Samtidig stiger Omnicron-smitten markant i Israel. Hold dig orienteret om myndighedernes løbende udmeldinger inden du planlægger din Israel-tur.

Israels regering har besluttet at lette på indrejseregler for turister fra ikke-røde lande Israel (i skrivende stund 199 lande – situationen kan ændre afhængigt af hvordan smitten spreder sig). Dermed letter israelske myndigheder nu på stop for indrejse af turister efter Omnicron spredning tilbage i november tvang landet til at lukke for indrejse af turister, skriver Israel Hayom.

Regeringsbeslutningen tyder på at premierminister Naftali Bennetts regering ikke mener at det vil nytte at holde landet lukket for turister og dermed ødelægge vinterturismen samtidig med smitten i Israel stiger voldsomt. I dag er over 10.000 nysmittede blev påvist i Israel, skriver Yediot Ahronot.

Israels Sundhedsministerium har meddelt at udenlandske turister fra 9. januar vil kunne indrejse fra 199 “orange” lande. Kun turister som er blevet vaccineret med 2. stik for maks 180 dage siden, turister som har fået 3. stik eller er raske efter at være smittet vil kunne indrejse. Blandt de orange lande er Australien, Italien og Irland. Israels Sundhedsministerium anbefaler at Sydafrika, Nigeria, Spanien, Portugal, Frankrig og Canada som er blandt 16 røde lande ændres til orange lande.

Meddelelsen kom trods premierminister Bennetts udtalelse om at man forventer at nye Corona-tilfælde i løbet af få dage, vil stige ti gange så meget.

Den hurtigt stigende smitte har medført at mange israelere har været nødsaget til at vente i timevis på at blive testet for Corona. Indtil videre har Omnicron-varianten ikke medført tilsvarende stigninger i dødeligheden. Sundhedsminister Nitzan Horowitz udtaler, at Israel vil justere sine kriterier for obligatorisk Corona-test og primært fokusere på sårbare personer som er i høj risiko for et svært Corona-forløb eller død. Med tiden vil flere israelere “blive forpligtet til at udøve personligt ansvar og udføre test derhjemme”, sagde han mandag.

Regeringens strategi er nu at få flest muligt israelere vaccineret. Israel begyndte som det første land at tilbyde 4. stik til særligt sårbarer og folk over 60.

“Jeg lukkede himlen ned for fem uger siden, da alt var godt,” sagde premierminister Bennett under pressekonference søndag med henvisning til Israels forbud fra 25. november 2021 mod indrejser til og fra røde lande, efter Omnicron-varianten først blev opdaget i udlandet.

“I løbet af den kommende uge vil det være forsvarligt for os at åbne himlen igen.” USA, Storbritannien, De Forenede Arabiske Emirater, Etiopien, Tanzania, Mexico, Schweiz og Tyrkiet vil forblive på Israels liste over røde lande, oplyser sundhedsministeriet. Dvs at indrejsende fra de nævnte lande, kun vil kunne indrejse efter ansøgning og godkendelse fra særlig israelsk komitè sat op til at håndtere den slags sager.

Israel har også besluttet at sætte selvisolationsperioden ned for personer som har været i kontakt med en Corona-smittet person. Beslutningen er truffet for at undgå at lamme israelsk økonomi.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem