Molekyler udviklet af israelske forskere, har vist sig at kunne bremse Alzheimers og andre degenerative sygdomme i mus. Nu skal de også testes på mennesker. I mus har molekylerne vist sig utroligt effektive i bremsning af udbrud og progression af Alzheimers og Amyotrofisk lateralsklerose (ALS).
Professor Esther Priel og hendes kollegaer ved Ben Gurion-universitet i Negev har i flere år arbejdet med at udvikle molekylerne og publiceret flere studier som beviser deres effektivitet mod sygdommene i mus, skriver Times of Israel.
Forskerne startede desuden medicinalvirksomheden Neuromagen Pharma, men havde desværre ikke midlerne til at gå i gang med studier på mennesker. Nu har en anonym israeler investeret flere millioner kroner og dermed sikret at studiet kan gennemføres.
Potential ALS drug gets boost toward preclinical trials: Neuromagen Pharma secures funding to test a new class of small molecules to treat amyotrophic lateral sclerosis and other neurodegenerative diseases. https://t.co/LOY3KSE5nF ISRAELITY pic.twitter.com/ZhNLAjkz0E
— Jewish Community (@JComm_NewsFeeds) November 3, 2021
– Vi er glade for den store investering i vores studie som gør det muligt for at os at starte vores pre-kliniske arbejde mod udvikling af vores meget lovende medicin, siger medicinalvirksomhedens direktør Gil Ben-Menachem.
I skrivende stund findes der ikke godkendt medicinsk behandling mod ALS.
– Vores behandling kan blive den første og bedste medicinske behandling, siger Ben-Menachem.
Professor Priel understreger at behandlingen ikke kurerer sygdommen, men derimod medvirker til at bremse den og give forbedret livskvalitet.
– Investeringen i vores forskning betyder at vi kan gå videre med vores kliniske studier, som vi ellers ikke kunne grundet de meget store omkostninger forbundet med den slags studier, udtaler professor Priel og tilføjer:
– Selv hvis effekten på mennesker viser sig kun at være 10% af hvad vi har set hos mus, vil vi kunne udvikle en effektiv behandling.