Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Lovende data fra Israels vaccinekapløb mod Corona

Israels aftale med Pfizer om at dele vaccinedata gavner resten af verden i en svær tid. (Foto: MDA)
- I den første fuldvaccineret gruppe så vi et fald på 53% i ny smittede, et fald på 39% i indlæggelser og et fald på 31% i alvorligt syge fra medio januar til 6. februar, Ifølge Eran Segal fra Weizmann Institute.

Takket være Israels hurtige vaccinationsudrulning kan Pfizer undersøge effektiviteten af deres vaccine, når den gives til flere millioner indbyggere i løbet af kort tid. De løbende resultater som kommer fra Israel er lovende, skriver avisen Yediot Ahronot.

Omkring 3,5 millioner israelere er helt eller delvist færdigvaccineret. Hos de ældre og risikogrupperne som var de første, der blev vaccineret ses et dramatisk fald i andelen af Corona-syge.

Blandt den første fuldvaccineret gruppe af indbyggere var der et fald på 53% i antal nye smittede, et fald på 39% i hospitalsindlæggelser og et fald på 31% i alvorligt syge fra medio januar og frem til den 6. februar, fortæller Eran Segal, dataforsker ved Weizmann Institute of Science i den israelske by Rehovot.

Her er Segals Tweet den 1. februar:

I samme periode faldt antallet af de ny smittede under 60, som blev vaccineret lidt senere med 20%, samtidigt steg antallet af indlagte i svær tilstand med 15% og 29%.

Reuters har interviewet førende forskere i Israel og udlandet, israelske sundhedsembedsmænd, hospitalschefer og to af landets største sundhedsudbydere om, hvad de nye data viser fra verdens mest effektive vaccineudrulning viser.

Israels vaccineindsats har leveret en database som giver en unik indsigt i hvor effektive vaccinerne er, når de ikke gives under kontrollerede kliniske forsøg, og hvornår landene kan opnå flokimmunitet.

Om et par uger vil vi få en endnu større indsigt i vaccinens effektivitet – et hold analyserer vaccineeffektiviteten blandt yngre vaccineret israelere og blandt udvalgte målgrupper, eksempelvis diabetikere, kræftpatienter og gravide i en database som er mindst 10 gange større end den der undersøges i kliniske studier.

– Vi er nødt til at have en tilstrækkelig stor gruppe af vaccinerede fra forskellige målgrupper og tid til at følge op på vaccinedata, så vi kan træffe de rigtige konklusioner – vi er godt på vej mod det mål, sagde Ran Balicer, innovationschef i sygekassen Clalit som dækker sundhedsydelser til mere end halvdelen af den israelske befolkning.

Pfizer overvåger den israelske vaccineudrulning ugentligt for at få en løbende indsigt i vaccinedata som kan bruges i resten af verden.

Pfizer indgik en særlig aftale med Israel fordi det er et lille land med et nationalt sundhedssystem og avancerede datafunktioner som kunne udrulle vaccinen hurtigt og effektivt. Alt det gav Pfizer en unik mulighed for at følge effektiviteten af deres vaccine i en hel befolkning. Læs MIFFs artikler om den danske forbindelse i Israels verdens rekord i vaccinering mod Corona HER.

Ifølge Pfizer er det “vanskeligt at forudsige det nøjagtige tidspunkt hvor flokimmuniteten virkelig vil sætte ind”. Det er der flere årsager til – eksempelvis om folk holder afstand til hinanden og antallet af ny smittede ved kontakt med èn smittet.

Selvom Israel er verdensførende i vaccineudrulningen, har de sænket deres forventninger til hvornår, de vil kunne se lyset for enden af Corona-tunnelen, det skyldes den fortsatte høje smitterade.

Israel er inde i sin tredje nedlukning og kæmper for at holde smitten nede. Den hurtige smitte skyldes de forskellige Corona-mutationer som er endnu mere smitsomme. Til gengæld viser data at Pfizers vaccine ser ud til også at være effektiv mod mutationerne.

– Indtil videre ser vi samme effektivitet på 90% til 95% mod den britiske variant, sagde Hezi Levi, generaldirektør for det israelske sundhedsministerium.

– Det er stadig tidligt, fordi vi først nu er inde i den første uge efter at have givet anden dosis. Det er for tidligt at sige noget om den sydafrikanske variant, tilføjede Levi.

Israel begyndte sit vaccinationsprogram 19. december efter at have betalt ekstra til Pfizer for at få en hurtig vaccinelevering.

Fire dage senere blev den mere smitsomme engelske variant opdaget hos fire personer. Vaccinen forhindrer sygdom blandt ældre personer, samtidig udgør den engelske variant nu omkring 80% af alle ny smittede.

Israel befinder sig i et kapløb mellem vaccinen og den nye variant, derfor begyndte man med at vaccinere alle israelere over 60 og åbnede gradvist vaccineprogrammet op for resten af ​​befolkningen.

Al data om hver eneste vaccineret – inklusiv hvilken arm vedkommende blev stukket i og hvilket hætteglas vaccinen blev taget fra, blev registreret.

En uge efter at have modtaget anden dosis – tidspunktet hvor fuld beskyttelse forventes at vise sig, blev 254 ud af 416.900 personer smittet, ifølge Maccabi som er en af Israel førende sundhedsleverandører.

Sammenlignet med en gruppe ikke-vaccinerede var der en vaccineffektivitet på 91%, ifølge Maccabi.

22 dage efter at være blevet vaccineret med to doser blev der ikke registeret smittede.

Israelske eksperter er overbeviste om at vaccinerne snarere end nedlukningen har nedbragt antallet af smittede. Eksperterne har baseret deres data på studier i forskellige byer, aldersgrupper og nedlukninger før vaccineudrulningen.

Sammenligningerne var “overbevisende og fortalte os, at det er effekten af vaccinationen,” sagde Segal.

Med 80% af de ældre delvist eller fuldt vaccineret, vil et mere komplet billede måske allerede kunne ses i indeværende uge.

“Og vi forventer yderligere fald i antal smittede og alvorligt syge,” sagde Balicer fra Clalit.

Der kan være tidlige tegn på at vaccinen også modvirker virusoverførsel ud over sygdom.

På Israels største Corona-testcenter som drives af MyHeritage, har forskere set et signifikant fald i antallet af smittede blandt de mest vaccinerede aldersgrupper.

Det antyder at selvom vaccinerede personer smittes, smitter de ikke i samme grad som ikke vaccinerede, udtaler MyHeritage Chief Science Officer Yaniv Erlich.

– De nuværende data vi har er sandsynligvis mest klare fra Israel. Jeg tror, at vaccinerne vil reducere videre virusoverførsel, sagde Stefan Baral fra Johns Hopkins School of Public Health i Maryland.

Det er uklart om Israel vil være i stand til at opretholde sit verdensledende vaccinationstempo.

– Når du vaccinerer mange hurtigt, når du på et tidspunkt til den hårde kerne – dem som er mindre villige eller sværere at nå, sagde Boaz Lev, leder af det israelske sundhedsministeriums rådgivende panel.

Behovet for hurtig og effektiv vaccineindsats er endnu mere afgørende nu med den britiske variant som spredes hurtigt.

– I kapløbet mellem spredningen af den britiske variant og vaccineindsatsen, ser vi en klippe foran os når det gælder de alvorligt syge, sagde Segal.

Det store spørgsmål er om vacciner kan udrydde pandemien

Michal Linial som er professor i molekylærbiologi og bioinformatik ved Jerusalems hebraiske universitet, udtaler at data fra de seneste årtier antyder, at vira bliver endemiske og sæsonbestemte.

Hun forudsagde at Corona ville blive langt mindre aggressiv og eventuelt kræve revaccination inden for tre år.
”Virus går ingen steder,” konkluderede hun.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem