Siden onsdag den 21. oktober er 1.094 nye Corona-smittede tilføjet i Israel, ifølge det israelske sundhedsministeriums seneste tal torsdag eftermiddag, det skriver i24News.
Israel adds 1,094 new coronavirus cases, death toll hits 2,319https://t.co/tyflxSUftc
— i24NEWS English (@i24NEWS_EN) October 22, 2020
42.974 personer er blevet testet for Corona det seneste døgn, af dem var 2,7% positive og viser et fortsat fald i procenten af positive tests.
Antallet af Corona-dødsfald er i skrivende stund steget til 2.319, onsdag aften blev der registreret 28 nye dødsfald.
Den seneste opdatering sætter antallet af aktive Corona-tilfælde i Israel til 19.207, inklusiv 1.046 indlagte Corona-patienter. Af dem er 600 i alvorlig tilstand, 226 patienter er lagt i respirator.
Efter flere ugers landsdækkende Corona-nedlukning er Israels Corona-statistik faldende, landet er nu i gang med en gradvis genåbning. Læs MIFF’s artikler om Corona-krisen i Israel her. Læs MIFF’s artikler om den økonomiske krise i Israel her.
Under et onlinemøde med World Economic Forum onsdag, advarede Israels premierminister Benjamin Netanyahu imidlertid om, at antallet af Corona-smittede sandsynligvis vil stige igen. Corona-nedlukningen af det israelske samfund “fik smitten til at falde hurtigt, men smittentallet vil stige hurtigt igen, fordi en virus er en virus,” sagde Netanyahu.