Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel kan blive lukket ned igen

Hospitalerne i Israel er yderst overbelastede af Corona-krisen. (Foto: MDA)
Næsten 300 nye Corona-tilfælde af påvist i løbet af det seneste døgn.

Det israelske sundhedsministerium oplyste onsdag morgen at næsten 300 nye Corona-smittede er belvet påvist i Israel i løbet af de seneste 24 timer. Det er den højeste daglige stigning i næsten to måneder, skriver Times of Israel.

Mange frygter nu at Israel er ved at opleve anden bølge af den dødelige virus. I begyndelsen af juni var antallet aktive tilfælde faldet til under 2000. Landet blev gradvis åbnet op igen. Det har medvirket til at de aktive smittetilfælde er fordoblet i løbet af få uger, til omkring 4000 smittede.

Tirsdag aften vedtog Knesset at forlænge en kriselov med 45 dage som giver regeringen mulighed for med kort varsel at indføre nye restriktioner. En gruppe ministre med premierminister Benjamin Netanyahu i spidsen som arbejder med håndtering af Corona-krisen, skal onsdag eftermiddag samles for at diskutere stigningen i nye smittetilfælde. De vil også vurdere om der skal genindføres restriktioner.

Men ifølge israelske medier er der stor uenighed i regeringen om vejen videre. Mens nogle ønsker at genindføre restriktioner, ønsker andre at fortsætte genåbningen af samfundet. Dele af samfundet er fortsat lukket ned.

Kommentator Amos Harel har i avisen Ha’aretz påpeget at der ikke har været ret mange nye sygehusindlæggelser til trods for smittestigningen. Det er blandt andet fordi mange af de nye smittede er unge personer. Han henviser også til at israelske myndigheder nu får testet flere og dermed også finder flere smittede. I tillæg er procentandelen af positive tests fortsat meget lavere nu (1-1,5%) end den var da udbruddet startede i marts (5%).

I skrivende stund er der 19.637 smittede og 303 døde.

Læs MIFFs artikler om Corona i Israel her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem