Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Israel bør følge tre regler for at forhindre nye Corona-udbrud

Læger på Sharon hospitalet har sat et billede af dem selv på kitlen så Corona-patienterne kan se, hvem der tager sig af dem. (Foto: @no2bds)
Ran Balicer: -Mens økonomien gradvist genoprettes, er epidemiologiske undersøgelser og isolering, bekæmpelse af udbrud og beskyttelse af risikogrupper afgørende for at sikre vi ikke havner i ny nedlukning.

Ran Balicer er grundlægger af Clalit Research Institute og direktør for sundhedspolitisk planlægning hos Clalit. Balicer giver her sit bud på hvad Israel bør gøre for at undgå nye Corona-udbrud.

Staten Israel har ligesom resten af verden, de seneste måneder været helt fokuseret på at håndtere en hidtil uset trussel, som nådeløst har slået selv de mægtigste supermagter, skriver Ran Balicer i Yediot Ahronoth.

Det ser ud til vi har bestået den første fase af pandemien, også kaldet for “hammeren” i professionel jargon, hvor målet er at styre den eksponentielle spredning af sygdommen.

Israels resolutte håndtering af udbruddet har ført til et dramatisk fald i antallet af nye smittede og forhindret den høje dødelighed som desværre ses i lande, der ligner vores. Men konsekvenserne for økonomien og folkesundheden er alvorlige og vi vil først kunne se konsekvenserne i fremtiden, skriver Balicer.

Den høje pris vi har betalt tillader os at begynde anden fase med relativ selvtillid – virusspredningen skal fortsat begrænses med “kirurgiske” og mere præcise værktøjer.

Under den process vil vi opleve mange opture og nedture, processen kaldes også for “dansen” grundet de dynamiske justeringer som kræves i forhold til social distancerings-politik.

Det tjener alt sammen ét formål: at vende tilbage til en så normal hverdag som muligt uden at forårsage et ukontrollerbart udbrud, som vil tvinge os til at lukke landet ned igen.

Israel bør følge tre regler for at forhindre nye Corona-udbrud, med fokus strenge sociale distancerings- og hygiejnebestemmelser. Der bør udføres epidemiologiske rapporter, smittede skal isoleres, områder med Corona-udbrud skal håndteres og risikogrupper skal beskyttes.

Undersøgelses- og isoleringsindsatsen skal være hurtig og effektiv og bør omfatte testning, gennemførelse af epidemiologiske undersøgelser, sporing af personer som har været i kontakt med bekræftede smittede og isolering inden for 24-48 timer efter symptomer har vist sig, skriver Balicer.

Ifølge Balicer bør vi betragte det som hundredvis af små “nedlukninger” omkring hver nye patient. Det er et meget komplekst logistisk system som kræver præcision og styring i teststadiet, mens der foretages undersøgelser, informeres og isolering af nye patienter og deres kontakter håndhæves.

Israel bør afsætte ressourcer til håndtering af områder hvor Corona-udbrud opstår og hjælpe de samfund som kæmper for at håndtere sygdommen. Det skal gøres ved indførelse af øgede sociale distancerings-bestemmelser som eksempelvis korte, lokale nedlukninger som vil forhindre virussen i at sprede sig til nærliggende områder.

Risikogrupper bør beskyttes og det er først og fremmest ældre beboere på plejehjem, dem bliver der allerede taget hånd om via det landsdækkende Magen Avot (fædre beskyttelse) program.

Den anden gruppe er ældre borgere som bor i eget hjem, de overlades fortsat til sig selv og det er kun de rædselsfulde historier om ældre fundet døde i eget hjem, som er en dyster påmindelse om at vi bør indføre en velorganiseret national handlingsplan for at give dem en værdig tilværelse mens de lever i mere eller mindre total isolation, skriver Balicer.

Vi bør også huske de yngre patienter som lider af underliggende sygdomme som sætter dem i større risiko for et alvorligt Corona sygdomsforløb, hvis de smittes.

Clalit Research Institute som er en filial af en sundhedkasse med samme navn, har udviklet en simpel model som kan fortælle en person, om han eller hun tilhører en risikogruppe, skriver Balicer.

Nu må staten finde en økonomisk løsning som gør det muligt for folk i risikogrupperne at blive hjemme, indtil smittehastigheden uden for områder med Corona-udbrud er faldet markant.

Ifølge Balicer er ovennævnte værktøjer afgørende for at holde Corona-udbrud under kontrol. Uden dem vil sygdommen vende tilbage og sprede sig igen, dermed vil den høje pris som man de seneste måneder har betalt i Israel være spildt.

Balicer mener også ovennævnte værktøjer på nuværende tidspunkt er vigtigere, end debatten om hvilke virksomheder bør genåbne hvornår og under hvilke betingelser.

Balicer mener der skal opstilles klare retningslinjer for adfærd i det offentlige rum mens den epidemiologiske risiko vurderes, uanset hvilken forretning eller virksomhed det drejer sig om. Derefter kan alle virksomheder som overholder retningslinjerne åbne, og de som ikke kan eller vil overholde dem lukkes.

Ifølge Balicer bør det også omfatte forbud mod store forsamlinger, afstand mellem kunder, undgå direkte kontakt mellem kunder og personale og så videre.

Balicer mener virksomhederne bør få en tidsplan for genåbning og tilbagevenden til en normalitet i overensstemmelse med retningslinjer og risikoniveau, på den måde kan der skabes en balance mellem offentlige behov og folkesundheden. Dermed vil de fleste medarbejdere også kunne beholde deres job og være i stand tilat forsørge sig selv og deres familier.

Ifølge Balicer bør hovedfokus på nuværende tidspunkt være opbygning af et epidemiologisk alternativ til nedlukninger. For hver dag ovennævnte systemer ikke tages i brug med transparente målinger for succes tilgængelige for offentligheden – er endnu en dag som bringer Israel tættere på forudsætningerne for et nyt Corona-udbrud. Det må ikke ske, skriver Balicer og derfor bør beslutningen og samarbejdet mellem alle regeringskontorer ske nu for at nå i mål.

Økonomien skal genoprettes, men samtidigt skal vi også overveje risiciene undervejs og det kan ikke gå hurtigt nok med at komme i gang, afslutter Balicer.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem