Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Tog imod to babyer på mindre end 30 minutter

I løbet af mindre end 30 minutter oplevede Eran Lapel (24) at være med ved to fødsler. (Foto: Magen David Adom)
Ambulancemedarbejderen Eran Lapel havde aldrig taget imod en baby før.

Søndag d. 24 august bliver en dag, som Eran Lapel sent vil glemme. Den 24-åringe, der arbejder som frivillig ambulancemedarbejder på en motorcykel, måtte rykke ud til Saad-familiens hjem i Yanuh i det vestlige Galilæa. Der mødte han en kvinde, der ikke var i stand til at føde på hospitalet, da fødslen allerede var godt i gang. Bare få minutter efter ankomsten blev en sund og rask baby født.

Det var første gang Eran havde oplevet at modtage en baby. Men det skulle ikke være den sidste. Mindre end en halv time efter den første fødsel, skulle han videre – og endnu en gang var der en kvinde, der måtte føde. Denne gang måtte han køre til landsbyen Kisra. Efter et par minutter på motorcyklen ankom han. På det tidspunkt var fødslen allerede godt i gang.

Efter nogle medicinske undersøgelser på stedet viste det sig, at begge babyer havde det godt og de blev herefter bragt til et hospital i byen Nahariya.

-Jeg har arbejdet som frivillig i Magen David Adom (Israels officielle ambulance service) siden jeg var 15 år gammel. I mange år har jeg hjulpet de syge og sårede, udført livreddende behandling og reddet mange liv, men jeg har aldrig modtaget babyer før. Den første fødsel var meget spændende for mig, og den anden fødsel, der skete en halv time senere, var meget kraftig og en glæde, siger Lapel i et interview med Israel National News.

Foruden Magen David Adom har Israel også den uafhængige ambulance service United Hatzalah, som er den hurtigste ambulance service i verden. Den gennemsnitlige responstid – det vil sige tiden fra anmeldelse af en begivenhed, der modtages, indtil en frivillig er fremme hos patienten – er kun 3 minutter uden for byerne og 90 sekunder i byområderne.

Se den israelske kortfilm Vitals om terrorofferet, der blev ambulancemedarbejder:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem