Israels nationale baseballhold kvalificeret til OL 2020!

For første gang nogensinde har Israels nationale baseballhold sikret sig en plads ved OL.

Det nationale israelske baseballhold har skrevet historie ved at kvailificere sig til OL 2020. (Foto: Peter Miller, https://www.flickr.com/photos/pmillera4/)

Israels nationale baseballhold har netop skrevet historie, efter holdet sikrede sig en plads ved OL i Tokyo i 2020, skriver Arutz Sheva Israel International News.

Holdet besejrede Sydafrika i kvalifikationsturneringen Europa/Afrika afholdt i Italien. Holdet vandt med en rekord på 5-1.

Det israelske hold er det eneste udover det japanske hold, der har kvalificerert sig til næste sommers OL.

Holdet kvalificerede sig for en uge siden efter at være landet på en 4. plads i EM.

Baseball har ikke været med ved OL siden sporten var med for første gang ved OL i 2008. Det vides endnu ikke om sporten også vil være med ved OL i 2024.

Turneringen vil bestå af seks nationale hold, hvor Japan automatisk er med som værtsnation.

Det israelske hold som består af jødiske-amerikanske college-spillere og nogle professionelle spillere, præsterede landets bedste spil ved World Baseball Classic i 2017. Mange blev overrasket over at holdet kvalificerede sig til hovedturneringen, hvor de sluttede som nummer seks.

Ved OL stilles der krav om, at spillerne er statsborgere i det land, de repræsenterer. Størstedelen af ​​landsholdsspillerne er jødiske amerikanere, der fik statsborgerskab for at kunne spille, eller israelere, der bor i USA.

Israel Association of Baseball kører fem ligaer i hele landet for spillere i alderen fra 6 år til voksen. Israel Baseball Academy er anerkendt af Major League Baseball som eliteprogram for 14 til 21 årige spillere i Israel. Dets Baseball Le’Kulam-program (Basball for alle) samler sjetteklasses jødiske- og arabiske israeleske børn tre gange årligt for at lære at spille baseball og lære hinanden at kende.