Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

En af de største tragedier i Israels historie

Redningsmandskab kæmper for at redde de mange sårede efter katastrofen. (Foto: United Hatzalah)
44 personer er døde og mere end hundrede er såret, mange af dem kritisk, efter katastrofen ramte Lag BaOmer-festen ved Mount Meron natten til fredag.

Lag BaOmer er en jødisk religiøs højtid hvor nogle ortodokse jødiske retninger tænder bål eller tager på pilgrimstur til Bar Yochais grav. Han var en jødisk religiøs leder fra det andet århundrede. Årets Lag BaOmer ved hans gravsted i Meron i Nord-Israel skulle være den største folkefest i Israel Corona-krisen blev overvundet.

Festen endte i en katastrofe. Grundet et for stort antal deltagere eller materielsvigt, eller eventuelt begge dele, brød dele af tribrune-anlægget sammen. Flere personer blev mast ihjel af vægge og taget som kollapsede, andre blev dræbt og såret ved massepanikken som opstod.

– Det er et meget hårdt syn. Vi ser syn i dag som vi ikke har set i Israel siden de værste dage med terroristbølger i begyndelsen af 2000’erne. Jeg har ingen ord, siger Dov Maisel, vicepræsident i redningstjenesten United Hatzalah.

Fra ulykkesstedet i Meron. (Foto: Twitter, Ofir Gendelman)

En af de sårede fortæller til kanalen Kan om dramatikken som opstod:

– Der var skrig og kaos, og jeg lå ovenpå nogle som ikke trak vejret. Det eneste jeg tænkte på var at jeg ikke ønskede at mit barn ville blive forældreløs.

Fredag morgen er mange af de pårørende endnu ikke blevet orienteret om at deres kære er døde. Redningsmandskab på stedet fortæller at der ligger mange telefoner rundt omkring ved katastrofeområdet som ringer igen og igen.

– De dødes telefoner vil ikke stoppe med at ringe og vi ser at der er er telefonopkald fra «mor» og «min kære kone», fortæller Motti Bokchin til militærradiokanalen Galei Tzahal.

Der menes også at være børn blandt de dræbte og sårede. Mange familier deltager i Lag BaOmer og i nogle jødiske retninger er der er tradition for at 3 årige drenge bliver klippet for første gang under fejring af Lag BaOmer.

Politichefen i Israels nordlige distrikt, Shimon Lavi, siger at han tager ansvar for tragedien og hilser en efterforskning velkommen. Der er angiveligt tidligere kommet advarsler om at den smalle udgang hvor katastrofen skete var farlig. Israels justitsministerium udtaler at de er begyndt at efterforske katastrofen og hvad der gik galt.

Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofoed og ambassadør Anne Dorthe Rigelsen sender begge deres dybeste medfølelse med de efterladte og de sårede via Twitter.

Norges ambassadør i Israel, Kåre Aas, skriver på Twitter at han sender sine dybeste medfølelse til efterladte efter tragedien tragedien og at han ønsker god bedring til de mange sårede.

Klippet viser lidt af fejringen i timerne før katastrofen ramte:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem