Et stort redningshold fragter de sårede ud med ATV efter stenskredet ved Nahal David. (Foto: MDA)

Tragedie ved Det Døde Hav: Femårig dreng død, flere børn såret efter stenskred

Stenskredet skete i det populære vandreområde Ein Gedi tæt på Det Døde Hav.

En femårig dreng er blevet dræbt, og mindst otte er blevet såret i et stenskred tæt det populære vandreområde Nahal David ved Det Døde Hav. En fireårig pige og to andre blev moderat såret, skriver Jerusalem Post.

Et stort hold af redningsfolk blev sendt til området, efter meldingerne om stenskredet. Flere personer blev reddet ud af stenmasserne.

Redningsarrbejdet var kompliceret, fordi området er utilgængeligt. Det tog omkring 25 minutter at gå fra parkeringspladsen til skredområdet.

– Det er et komplekst område. Vi ankom tidligt, forlod ambulancerne på parkeringspladsen og gik til fods med det medicinske udstyr, fortæller Lior Shasha, der deltog i redningsarbejdet.

Nahal David ligger i Ein Gedi-reservatet, hvor der er flere naturlige vandfald og vandkilder. Det er derfor et meget populært vandreområde.

Sagen opdateres.

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp