To israelske brandmænd dræbt under forsøg på at redde palæstinensisk mand op af brønd

Politi og redningsmandskab forsøger at redde de tre personer, der endte med at miste livet i dyb brønd. (Foto: Flash90)
Vidner fortæller at israelsk-jødiske Dekel Marciano og israelsk-drusiske Adnan Assad mistede bevidstheden, da de forsøgte at redde en ung palæstinenser, der var faldet ned i dyb brønd.

To israelske brandmænd og en palæstinenser blev dræbt i brønd tæt på den arabiske by Deir al-Assad i Nord-Israel, skriver Yediot Ahronot.

20-årig palæstinensiske Samad Al-Aramin, der arbejdede illegalt i Israel og den israelsk-drusiske brandmand Adnan Assad døde da de nåede frem til hospitalet i søndags, mens den israelsk-jødiske brandmand Dekel Marciano blev kritisk såret og døde i dag af sine kvæstelser.

Marciano havde arbejdet i Israels brandvæsen siden 2014 og efterlader sig kone og tre små børn – den yngste er en baby.

Israelsk-drusiske Assad blev 40 år og efterlader sig kone og tre små børn – den yngste er en baby.

De to brandmænd forsøgte at redde Al-Aramin op af den otte meter dybe brønd. Samad Al-Aramin kom fra PA-kontrolleret Hebron og var faldet ned i brønden. Efter redningsholdet mistede kontakten til de to brandfolk, blev flere brandfolk sendt ned i brønden med værnemidler og masker. De fandt de to brandmænd og den unge palæstinenser alvorligt såret.

Det menes at de mistede bevidstheden af gasser og kom alvorligt til skade.

Tragedien efterforskes nu af politiet.

Flere hundede deltog i begravelsen af den israelsk-drusiske brandmand Adnan Asad, der døde efter han faldt ned i en 8 meter dyb brønd og mistede bevidstheden, mens han forsøgte at redde en palæstinenser, der arbejdede ulovligt i Israel, 14. august 2023. (Foto: David Cohen/Flash90)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem