Palæstinensisk dreng tæt på at blive halshugget i ulykke – blev reddet af israelske læger

Her ses de israelske læger Ohad Einav og Ziv Asa sammen med 12-årige Suleiman Hassan, som de reddede mod alle odds. (Foto: Hadassah Medical Center)
Suleiman Hassans far: - Jeg takker jer for at redde min eneste søn. G_d velsign jer. Takket være jer fik han mod alle odds livet tilbage. Min søn blev reddet takket være jeres professionalisme, teknologi og hurtige beslutninger. Jeg kan kun sige tak.

Israelske læger har reddet 12-årig palæstinensisk dreng i en yderst sjælden og kompleks operation på Hadassah Hospital. Suleiman Hassan var tæt på at blive halshugget i en alvorlig ulykke, hvor han blev ramt af en bil, mens han kørte på cykel.

Suleiman Hassan der bor i Judæa og Samaria (Vestbredden), blev hastet til Hadassah Hospitals traumeenhed. Lægerne konkluderede at hans hoved var blevet skilt fra hans rygsøjle internt – dvs. en «indre halshugning».

Skaden ses kun meget sjældent blandt voksne og ses stort set aldrig blandt børn.

– Vi kæmpede for drengens liv, fortæller Ohad Einav som er ortopædisk speciallæge, der primo juni opererede drengen sammen med Ziv Asa og et stort medicinsk hold.

– Operationen var meget kompliceret og varede flere timer. På operationsstuen brugte vi nye plader og fiksering i det skadede område. Vi formåede at redde drengen takket være vores viden og den mest moderne teknologi, fortæller Einav.

Speciallægen vendte tilbage til Israel for et år siden efter han ahvde arbejdet i flere år på et traumecenter i Toronto, Canada. Han er en af ​​de eneste kirurger i Israel som har specialiseret sig i traumekirurgi ved rygskader.

Einavs tidligere erfaring med at operere voksne med lignende skader, blev afgørende for at kunne redde den palæstinensiske dreng, skriver Times of Israel.

Hassan blev udskrevet for kort tid siden med en halskrave. Hospitalet fortæller, at de vil følge ham nøje, men drengen forventes at komme sig helt.

– Det er helt utroligt at drengen hverken har neurologiske- eller motorisk problemer, han fungerer normalt og kan gå uden hjælpemidler, fortæller kirurgen.

Hospitalet fortæller, at drengens far har siddet ved hans seng siden operationen. Faren takker de israelske læger for at have reddet hans søn: – Jeg takker jer for at redde min eneste søn. G_d velsign jer. Takket være jer fik han mod alle odds livet tilbage. Min søn blev reddet takket være jeres professionalisme, teknologi og hurtige beslutninger. Jeg kan kun sige tak.

I 20023 publicerede et børnehospital i Philadelphia en rapport, som viste, at ud af mere end 2.000 patienter, de havde behandlet for skader på rygmarven i 1983-2003, havde de kun haft 16 patienter med en intern halshugning.

Kun de færreste overlever skaden, men børn menes have en større chance for at overleve end voksne. I skrivende stund er der dog ikke blevet registreret tilstrækkelig mange tilfælde, til at det kan bevises.

I 2021 viste en undersøgelse, at 55% af ​​de patienter, der får skaden, ikke overlever ulykken, transporten til hospitalet, operationen og genoptræningen.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem