Den 15. marts kom præsident Isaac Herzog med et kompromisforslag midt i den ophedet strid om retsreformen i Israel. I en henvendelse til nationen advarede præsidenten begge sider om «ikke at ødelægge landet» i en kamp om landets retssystem.
Herzog advarede om, at de stejle fronter river landet fra hinanden, og at faren for borgerkrig er mere reel end nogensinde før i løbet af landets historie.
– De seneste par uger har splittet os fra hinanden. Det skader Israels økonomi, sikkerhed, politiske bånd og især enhed. Shabbat-måltiderne er blevet en kampplads, hvor venner og familie er blevet rivaler, sagde Herzog.
I flere uger har præsidenten ført kompromisforhandlinger mellem oppositionen og regeringen bag lukkede døre. Juridiske eksperter fra hele det politiske spektrum har deltaget i forhandlingerne, i håb om at nå frem til en bred national aftale, skriver Times of Israel.
– Rammen beskytter hver og en af jer, borgerne i Israel. Rammen beskytter Israel som en jødisk- og en demokratisk stat, sagde præsidenten om kompromisforslaget, som han omtalte som en gylden middelvej.
Men allerede kort efter præsidenten havde fremlagt sit kompromisforslag, blev det afvist af premierminister Benjamin Netanyahu.
– Det som præsidenten har foreslået, er vi ikke blevet enige i koalitionen, og centrale elementer i hans forslag fastholder kun den eksisterende situation. Det giver ikke den nødvendige balance mellem de udøvende magter, siger statsministeren.
Trods afslaget siger formanden, at forslaget er et godt udgangspunkt for yderligere drøftelser mellem parterne.
Heller ikke oppositionsleder Yair Lapid fra Yesh Atid har taget kompromiset til sig, men lykønsker alligevel præsidenten med forslaget.
– Vi skal forholde os til præsidentens forslag med respekt for alt det bagvedliggende arbejde og de værdier, der ligger til grund for det, siger han.
Men en anden oppositionsleder, tidligere forsvarsminister Benny Gantz, siger, at han accepterer præsidentens kompromis. «som basis for lovgivningen» i stedet for koalitionens kontroversielle retsreform.
Det seneste ti uger har der været store demonstrationer i gaderne i Israel imod regeringens planlagte reform. Demonstrationerne fortsætter.
Den israelske regering ønsker at gennemføre en lovreform som vil give politikerne magt til at udpege nye dommere. Reformen vil også begrænse Højesterets mulighed for at nedlægge veto mod love, som de mener overtræder Israels grundlæggende love, en slags kvasi-forfatning.
Fortalerne for reformen mener, at det er forkert, at dommere, som ikke er valgt, har beføjelse til at revidere beslutninger truffet af folkevalgte.
Kritikerne af reformen mener regeringen vil ende op med at få for meget magt og flere mener at reformen truer hele det israelske demokrati.
En meningsmåling viser at et flertal af israelerne er imod store dele af reformen, inkl. mange af premierminister Netanyahus vælgere.
Flere af Israels ledende økonomer advarer om at reformen kan svække landets økonomi, men reformen har også sine støttespillere – 120 akademikere har skrevet under på at de støtter reformen.
Dele af reformen har været igennem førstebehandling i Israels parlament. Det forventes, at reformen vil blive behandlet igen ultimo marts.
