Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Her er rotten som kan opdage kræft

Her ses en af Early's specialtrænede rotter som kan lugte sig frem til kræft hos mennesker. (Foto: Early)
Israelsk startup virksomhed fortæller at deres specialtrænede rotter kan opdage kræft ved at lugte urin.

Den israelske startup virksomhed Early fortæller at de har trænet rotter til at opdage kræft ved at lugte urinprøver. Ifølge virksomheden er rotterne i stand til at opdage kræft med 9% nøjagtighed, skriver Times of Israel.

Startup virksomheden fik over 40 millioner kroner i investeringer i 2022. Nu håber de, at rotterne trænet med deres patenterede system vil blive brugt verden over til at behandle urinprøver, som man selv kan tage derhjemme

– Vi træner rotter til at sidde i en kasse ved siden af ​​en platform som minder om et transportbånd. Når der kommer en beholder med en urinprøve forbi rotterne, kommer der en lyd som fortæller de specialtrænede rotter, at de skal stikker hovedet ned i beholderen for at lugte til urinen, fortæller virksomhedens stifter og direktør Michal Mark Danieli.

Tager rotten hovedet ud af beholderen igen, er det et tegn på, at der ikke er kræft at spore i urinprøven.

– Hvis rotten holder hovedet nede i beholderen, er det tegn på at den kan lugte lungekræft i urinprøven, forklarer hun.

Teknologien er stadig i udviklingsfasen, men går alt efter planen, satser virksomheden på at kunne komme på markedet om cirka 14 måneder.

Ifølge virksomhedens forskning, der ikke er fagfællevurderet, formåede rotterne at detektere kræft i 93 ud af 100 tilfælde – blot ved at lugte til urinprøven.

Urinprøver gøres klar til at specialtrænede rotter kan lugte til dem. (Foto: Early)

Chefen for Early fortæller, at rotternes lugtesans er lige så nøjagtig som røntgenstråler, der nu bruges til at opdage lungekræft. Derudover er det en stor fordel at urinprøverne kan tages derhjemme og sendes med almindelig posten. Dermed kan den nye teknologi potentielt eliminere ventetiden på at komme til screening i en tid hvor sundhedssektoren i mange lande oplever stigende pres af mangel på medarbejdere og flere patienter.

De personer hvis urinprøve rotten lugter sig frem til indeholder kræft, vil så blive sendt videre til yderligere kontrol.

Danieli fortæller at virksomheden udnytter den omstændighed at kræft afgiver sin egen lugt og rotter har en god lugtesans

– Faktisk er de tusind gange mere følsomme over for lugte end menneskeskabte enheder. Vores forskning har i skrivende stund afdækket den særlige lugt for lungekræft, men vi forventer at kunne opdage andre former for kræft med høj nøjagtighed. Det her kan blive en almindelig testmetode, mener hun.

Early mener, at rotterne på sigt kan være med til at redde menneskeliv.

– Hvis det bliver en almindelig metode, kan det redde liv, fordi det giver nem adgang til tidlig diagnosticering. Det kan opdage mere kræft på et tidligt tidspunkt, hvor behandlingen har den bedste chance for at kunne redde patientens liv, siger Danieli.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!