Flertallet af israelske borgere mener, at der er gode relationer mellem landets jødiske og arabiske befolkninger. Dette fremgår af en opinionsundersøgelse, der blev udgivet den 4. april og afrapporteret i Jerusalem Post. Undersøgelsen blev udført af Dr. Dahlia Scheindlin og David Reis.
“At dømme fra den nuværende israelske valgcyklus og de forskellige kampagner, der konkurrerer, ville det være let at konkludere, at arabiske og jødiske borgere i Israel helt har undladt at opbygge et fælles liv sammen,” skrev Scheindlin.
“Kampagnerne er fyldt med fornærmende og racistisk messaging, der formidles på alle måder. Det er synd, at israelske ledere ikke er mere opmærksomme over for flertallet af landets borgere, der støtter samarbejdsværdier, mener at forholdet mellem jøder og arabere i landet allerede er godt og anerkender den anden lands nationale identitet – den jødiske og palæstinensiske folk.”
Dagliglivet
Blandt de jødiske respondenter mener 53%, at relationer mellem jøder og arabere i det daglige stort set er positive, mens ca 33% mente det modsatte. Kun 13% sagde, at de ikke havde nok kontakt med den arabiske befolkning til at kunne svare.
Blandt de arabiske respondenter mener 76%, at relationer mellem jøder og arabere i det daglige stort set er positive. Kun 6% sagde, at de ikke havde nok kontakt med den anden befolkningsgruppe til at kunne svare.
Samarbejde
Undersøgelsen afslører, at flertallet af jøder og arabere mener, at samarbejdet mellem de to befolkninger kan fremme opfyldelse af forskellige mål, herunder miljøbeskyttelse, arbejdstagernes rettigheder og kvinders rettigheder.
På tværs af alle grupperne sagde flertallet af de adspurgte, at jødisk-arabisk samarbejde ville kunne bidrage til positive udviklinger, mens 10-14% mente at samarbejdet kunne vise sig at være skadeligt. Samarbejde anses som nyttigt af 72% af de arabiske respondenter og 54% af de jødiske.
Identitet
De arabiske respondenter blev spurgte om, hvordan de definerer sig selv. Næsten halvdelen (46%) ser sig selv som arabisk-israelere, 22% ser sig selv om arabere, 19% ser sig selv som palæstinensisk-israelere og 14% ser sig selv udelukkende som palæstinensere.
Blandt de arabiske respondenter anerkender 94% et jødisk folk side om side med et palæstinensisk. Blandt de jødiske respondenter anerkender 52% eksistensen af et palæstinensisk folk side om side med et jødisk.
Vælgeradfærd og partier
I forbindelse med tirsdagens Knesset-valg sagde næsten halvdelen af de arabiske respondenter (47%), at de ville være villige til at stemme for et jødisk parti, hvis det afspejler deres synspunkter. Denne andel er betydeligt større end de 15% af arabiske vælgere, der støttede ikke-arabiske partier i 2015-valget. Blandt de jødiske respondenter afviste 88% tanken om at stemme på et arabisk parti; 4% sagde at de vil være villige.
Mens arabiske partier aldrig har sluttet sig til en koalitionsregering, sagde 87% af de arabiske respondenter, at de i nogen grad kunne gå ind for, at et arabisk parti træder ind i en regering – og kun 4% afviste ideen blankt. Blandt jødiske respondenter sagde kun 35%, at de i nogen grad kunne gå ind for, at et arabisk parti træder ind i en regering.