Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Flere end 100 pro-Israel bloggere og aktivister på sociale medier mødes til #DigiTell seminar

Kasim Hafeez; Jackie Goodall (foto-collage fra private og Facebook billeder)
Kasim Hafeez; Jackie Goodall (foto-collage fra private og Facebook billeder)
Seminaret, som kører fra 12. til 13. marts, bringer godt 100 deltagere fra 17 lande sammen, som skal tilegne sig nye værktøjer og metoder.

Pro-Israel folk på sociale medier bliver udsat for massivt had. Derfor har Israels Ministerium for Strategiske Anliggender ønsket at støtte op om aktivisterne, og har for andet år i træk organiseret et to-dagsseminar, kaldet #DigiTell.

#DigiTell bringer aktivisterne sammen på tværs af 17 især europæiske lande, så de kan lære af hinanden, forstærke deres netværk, og lære nye værktøjer og metoder. Organisering og finansiering af seminaret er det eneste Israel bidrager med til disse ildsjæle, som er blevet en slags støttegruppe for hinanden omkring Israels sag.

Jerusalem Post har talt med to markante deltagere – Kasim Hafeez og Jackie Goodall.

Kasim Hafeez er en forhenværende britisk islamist med pakistanske rødder. I hele hans ungdom blev han dagligt eksponeret for radikale anti-vestlige, antisemitiske og anti-israelske ideer. Som teenager blev han meget aktiv i anti-israelske bevægelser. Han tog fat i Alan Dershowitz’s bog “The Case for Israel” for at “læse de zionistiske løgne med egne øjne”. Bogen gjorde ham dog meget nysgerrig for at lære mere – og han brugt et par år på det. Han var stadigvæk overbevist om, at hans had til Israel og jøder var velbegrundet – så han tog til Israel i 2007 for at se mareridtsscenarier som apartheid og racisme med egne øjne.

“Da jeg så virkeligheden, mødte folket og talte med arabere og jøder, indså jeg, at jeg havde taget fejl. Jeg endte med at blive forelsket i Israel,” siger Kasim Hafeez. “Da jeg kom tilbage til Storbritannien, følte jeg mig forpligtet til at fortælle sandheden. Hvor mange sind havde jeg forgiftet med de løgne, jeg fortalt om et land, jeg aldrig selv havde oplevet?”

Hvor mange sind havde jeg forgiftet med de løgne, jeg fortalt om et land, jeg aldrig selv havde oplevet?

Hafeez anser kampen for Israel som noget af det allervigtigste i vor tid. Så i dag arbejder han for Christians United for Israel (CUFI) – en organisation med en “digital rækkevidde” til millioner af mennesker, som bliver mobiliseret til pro-Israel handlinger.

Jackie Goodall er grundlæggeren af “Ireland Israel Alliance”. Hun siger, at pro-Israel folk i sociale medier er blevet stemplet som “hasbara trolde”, et ubehageligt udtryk, som dem, der er anti-Israel, bruger med henblik på at udskamme og skræmme. “De siger, at vi er en slags dækoperation, – at det ikke er legitimt at støtte staten Israel,” fortsætter hun. “Disse mennesker kalder os sommetider nazister, fordi vi står op for staten Israel og forsøger at bekæmpe boykotbevægelsen (BDS)”

Goodall kom til Israel for første gang i 2003 og sagde, at hun som Hafeez var “meget overrasket over at finde et moderne, levende og demokratisk land, der er meget forskelligt hvad angår dets etniske befolkning: jøder, arabere, der arbejder sammen.”

Senere lærte hun om BDS-bevægelsen, og blev klar over hvor megen had til Israel, der bliver spredt af forskellige personer og organisationer på nettet. “Det, de skriver, kan ikke passe – det stemmer slet ikke overens med det Israel, jeg kender og elsker. Så jeg besluttede at gøre noget ved det. ”

Ireland Israel Alliances hjemmeside bliver besøgt af ca. 200.000 mennesker om måneden, og alliancen udvider platformen med YouTube, Facebook og Instagram. Jackie Goodall pointerer, at BDS-bevægelsen i Irland ikke er særlig stor, men den er ekstremt velorganiseret og indflydelsesrig. Det er kommet så langt, at der er en reel risiko for, at det irske parlament vedtager en lov, som kriminaliserer al kommerciel aktivitet foretaget af irske statsborgere med israelske aktører i områderne uden for 1949 våbenstilstandslinjerne (“67-grænserne”). Goodall har dog på fornemmelse, at der rent faktisk ikke er så mange anti-Israel irere – og at mange irere slet ikke vidste, hvad parlamentet har gang i.

Kasim Hafeez afslutter – og Jackie Goodall er nok enig: “Israel er ikke bare en jødisk sag; det er en sag for enhver, som værdsætter sandhed, frihed og menneskerettigheder. Hvis disse værdier betyder noget for dig, så kan du ikke være tavs.”

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!