Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Parti vil have krav om anerkendelse af Israel for at få dansk statsborgerskab

Israel er det eneste demokrati i Mellemøsten, alligevel spreder danske medier misinformation om verden eneste jødiske stat. (Foto: iStock)
Inger Støjberg: - Israel har en helt særlig historie, og Danmark har historisk taget ansvar for at beskytte vores jødiske befolkning.

Partiet Danmarksdemokraterne (DD) har den 19. marts i forslag til folketingsbeslutning, stillet forslag om, at en ansøger skal anerkende staten Israel for at erhverve dansk indfødsret ved naturalisation.

Skærmdump: https://www.facebook.com/IngerStojberg

Partiets formand Inger Støjberg, uddyber: – Der er ingen tvivl om, at det er en del af det at høre til i Danmark, at man accepterer og respekterer Israel som stat og dermed som et demokratisk land. Vi kan se, at mange af dem, der går rundt i gaderne i København og andre storbyer i dag og råber “from the river to the sea”, det er på overfladen velintegrerede mennesker. Men, når man piller lidt i det, så kan vi se, at det er mennesker, der ikke anerkender Israels ret til at eksistere.

Støjberg tilføjer, at kravet om at anerkende Israel som stat vil være en tilføjelse til de øvrige krav, der allerede kræves af dem, der søger om dansk statsborgerskab: – Vi stiller jo allerede i dag en række krav – for eksempel at man skal kunne tale sproget, man skal kunne forsørge sig selv, at man skal holde sig uden for kriminalitet, men også at man skal give håndtryk. Og når man skal give et håndtryk, så er det netop også for at vise, at man respekterer og accepterer, at vi har ligestilling i Danmark. Og derfor så ligger det her efter min mening i forlængelse af det.

BT’s spørgsmål om kravet vil kunne få negative konsekvenser, svarer Støjberg: – Det, mener jeg sådan set ikke, fordi hvis man vil være dansk statsborger, så er der i høj grad nogle spilleregler og en række krav, man skal leve op til. Det er jo derfor, vi stiller det her forslag.

Kravet om at anerkende Israel for at kunne få statsborgerskab, er allerede blevet indført i den tyske delstat Sachsen-Anhalt

Skærmdump: https://www.facebook.com/skaarupdd

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem