Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Netanyahu fyrer forsvarsministeren

Den 26. marts blev Yoav Gallant fyret fra sin post som Israels forsvarsminister. Her ses forsvarsminister Gallant i Knesset (Israels parlament), 22. marts. (Foto: Flash90)
Forsvarsminister Yoav Gallant bad regeringen om at sætte retsreformen i bero af hensyn til landets sikkerhed. Nu er han blevet fyret af premierminister Netanyahu.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu har fyret forsvarsminister Yoav Gallant fra sit eget Likud-parti. Det sker efter Gallant den 25. marts gik offentligt ud og bad sin egen regering om at sætte den kontroversielle lovreform i bero, skriver Jerusalem Post.

Gallant pegede på at reformen har ført til så stor splittelse i landet at det truer forsvarsevnen. Flere hundrede tusind israelere igennem 12 uge demonstreret mod regeringens planer om en lovreform. Mange reservesoldater, der er en vigtig del af Israels forsvarskapacitet, har nægtet at aftjene reservetjeneste.

Soldaterne har udtrykt bekymring over at de kan blive retsforfulgt internationalt, hvis Israel ikke anses for at have et uafhængigt retsvæsen.

– Den voksende splittelse i vores samfund har også bredt sig til forsvars- og sikkerhedstjenesten. Det udgør en klar, umiddelbar og konkret trussel mod statens sikkerhed. Det vil jeg ikke tillade, sagde den nu fyret forsvarsminister som er tidligere general i Israels forsvarshær.

– Staten Israels sikkerhed er min livsmission. Iklædt forsvarshærens uniform har jeg gentagende gange sat mit liv på spil for Israel, og denne gang er jeg, for landets skyld, villig til at tage enhver risiko og betale enhver pris.

Gallant bad om at reformen blev udsat i nogle uger, så regeringen og oppositionen kunne blive enige om et kompromis. Visse partifæller i Likud er efterfølgende gået ud og har støttet Gallant, men mange har også kritiseret ham. Andre i koalitionen – eksempelvis partileder Itamar Ben Gvir fra det højreorienteret parti Otzma Yehudit, krævede, at Gallant blev fyret.

Her til aften har premierminister Netanyahu meddelt at Gallant er blevet fyret.

I en kort pressemeddelelse, skriver premierministerens kontor, at Gallant bliver flyttet fra sin post som forsvarsminister. Det er uklart, om han får en anden rolle i regeringen, men han vil fortsat være Knesset-medlem.

Det forventes, at nuværende landbrugsminister Avi Dichter vil overtage posten som forsvarsminister. Han har tidligere været chef for Israels interne efterretningstjeneste Shin Bet.

Oppositionsleder Yair Lapid kalder fyringen af forsvarsminister Gallant for «et nyt lavpunkt» og mener, at regeringen truer Israels sikkerhed.

– Premierministeren er en fare for staten Israel, siger Lapid i en udtalelse.

Selvom der er en voksende modstand mod reformen i Netanyahus eget parti, vil regeringen formentlig stadig have stemmer nok til at gennemføre reformen.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!