Det endelige valgresultat efter Knesset-valget den 1. november er nu på plads. Benjamin Netanyahus højreparti Likud og hans alliance med de religiøse partier får 64 ud af de 120 mandater i Israels parlament Knesset. Den nuværende koaltition endte med at få 51 mandater, det arabiske parti Hadash–Ta’al, som ikke støtter nogle af siderne, fik 5 mandater.
Efter valgresultatet blev offentliggjort, ringede Israels fungerende premierminister Yair Lapid til Netanyahu for at lykønske ham med sejren. Under samtalen sagde Lapid at han ville sørge for en god overdragelse af premierministerposten.
– Staten Israel er over enhver politisk skillelinje. Jeg ønsker Netanyahu lykke til for folket i Israel og staten Israel, sagde Lapid om valgresultatet.
Det stod tidligt klart at det gik mod et comeback for Netanyahu efter halvandet år i oppositionen, alligevel har der været spænding helt til de sidste stemmene var talt op. Det venstreorienterede parti Meretz, som har været fast representeret i Knesset siden 1992, lå hele tiden og vippede under spærregrænsen på 3,25%. Hvis de eller andre hvade passeret spærregrænsen, ville mandatfordelingen have ændret sig.
Til sidst manglede der kun 3800 stemmer for at Meretz kunne kravle over spærregrænsen og få 4 mandater. Nu ender partiet med 0 mandater for første gang siden det blev stiftet i 1992. Før valget ønskede Meretz at stille op i en fællesliste med Arbejderpartiet, men Arbejderpartiet sagde nej. Arbejderpartiet nåede over spærregrænsen og fik 4 mandater og er således det mindste parti i Knesset.
Mange på venstrefløjen mener det var en skæbnesvanger fejl og en af hovedårsagerne til at Netanyahu endte med at gøre comeback.
Også det arabiske parti Balad nåede ikke over spærregrænsen med omkring 3% af stemmerne. Tidligere var de en del af den Arabiske fælleslisten, men en splittelse betød at partiet stillede op med egen liste til valget. Med Balad og Meretz under spærregrænsen gik 6% af stemmerne (svarende til 275.000 stemmer) til anti-Netanyahu-blokken til spilde.
Netanyahu-blokken fik faktisk kun 48% af stemmerne. Alligevel endte de med et klart flertal. Årsagen hertil er at flere partier på højresiden havde stillet med fælles lister, dvs at færre af dem kunne havne under spærregrænsen og dermed spilde stemmer.
Det endelige valgresultatet gav Likud 32 sæder, Yesh Atid 24, Religious Zionism 14, National Unity 12, Shas 11, United Torah Judaism 7, Yisrael Beytenu 6, Ra’am 5, Hadash-Ta’al 5 og Arbejderpartiet 4.
Regeringsforhandlingerne mellem Netanyahus højreparti Likud, det ydderliggående højreparti Religious Zionism og de ultraortodokse partier Shas og United Judaism Torah forventes at vare et par uger, men ifølge rapporter i israelske medier ønsker Netanyahu at få aflsuttet forhandlingerne så hurtigt som muligt. Netanyahu vil gerne igang med arbejdet som Israels premierminister.
Selv om Netanyahu ønsker at komme hurtigt igennem forhandlingerne, forventes der der svære diskusioner om hvilke roller de forskellige partier og personer skal bestride i den nye regering. Der er især stor spænding on hvilke roller politikerne i Religious Zionism vil få.
Formelt vil Netanyahu først få mandatet til at danne ny regering primo næste uge, efter Israels præsident Isaac Herzog har mødt alle partiledere og hørt deres anbefalinger om hvem bør danne den næste koalition.
