Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Alt tyder på Netanyahu-comeback

Benjamin Netanyahu øjner comeback som Israels premierminister. Her ses han på scenen med sin kone Sarah, 2. november 2022. (Foto: Flash90)
Med 80% optalte stemmer, tyder alt på et comeback for Benjamin Netanyahu og hans religiøse samarbejdspartnere.

Benjamin Netanyahu er Israels længstsiddende premierminister. Nu tyder alt på at han står til at gøre comeback. Netanyahu har siddet i oppositionen i mere end et år. Nu er 80% af stemmerne talt op og alt tyder på at Netanyahus alliance med de religiøse partier får flertal i parlamentet.

I skrivende stund ser det ud til at Likud får 31 mandater, Yesh Atid 24, Religious Zionist 14, National Unity 12, Shas 11, United Torah Judaism 9, Yisrael Beiteinu 5, Ra’am 5, Hadash–Ta’al 5 og Arbejderpartiet 4 mandater.

Dvs. at Netanyahu-blokken bestående af højrepartiet Likud, det yderliggående højreparti Religious Zionist og de ultraortodokse partier Shas og United Torah Judaism, står til at få flertal med 65 ud af de 120 mandater i parlamentet.

Det er dog fortsat usikkert, fordi flere partier ligger og vipper på spærregrænsen. Passerer de spærregrænsen, vil det ændre mandatfordelingen. Et af partierne, der i skrivende stund ligger under spærregrænsen er det venstreorienterede parti Meretz og det arabiske nationalistiske parti Balad.

Dagens fungerende premierminister Yair Lapid fra Yesh Atid forsøgte før valget at få det israelske arbejderparti og Meretz til at stille op i en fælles liste, fordi begge partier stod til at havne under spærregrænsen. Partierne ønskede ikke at stille op i en fælles liste, hvilket nu kan vise sig at have afgjort partiernes skæbne.

Der har også været en stor splittelse i Israels arabiske partier, hvilket har hjulpet Netanyahu-blokken. Efter valget i 2020 havde de arabiske partier 15 sæder i parlamentet. Nu står de til at få 10 sæder. De israelsk-arabiske vælgers tilslutning ligger helt nede på omkring 50%.

Mange har ment at gårdsdagens valg, var Netanyahus sidste chance for at blive premierminister igen, efter han i flere år ikke har kunnet få det nødvendige flertal bag sig. Det har medført at mange, både i hans parti og blandt hans allierede, var begyndt at overveje andre alternativer. Nu ser det ud til at Netanyahu har formået at slå igennem ved det femte valg i landet i løbet af blot 3 år og 7 måneder.

Opdateres løbende i takt med flere stemmer tælles op.

Her kan du se MIFFs sending 2. november om det israelske valget:

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!