Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Palæstinenserne søger støtte hos Putin

Mahmoud Abbas modtager Vladimir Putin til møde i Betlehem, 26. juni 2012. (Foto: Issam Rimawi/Flash90)
- Det vil være en ulykke for palæstinenserne hvis de igen havner på den forkerte side i en stor konflikt, skriver kommentator Harald Stanghelle i den norske avis Aftenposten.

Under samtale mellem de palæstinensiske myndigheders (PA) præsident Mahmoud Abbas og Ruslands præsident Vladimir Putin den 18. april, fordømte Ruslands præsident Israel for det som han kalder for en eskalering af situationen på Tempelpladsen i Jerusalem.

Putins fordømmelse sker efter Israel stemte for at smide Rusland ud af FNs menneskerettighedsråd. Det har ført til et anstrengt forhold mellom Israel og Rusland. I telefonsamtalen forsikrede Putin PA-præsident Abbas om at Rusland vil støtte palæstinenserne på den internationale scene.

Ifølge den israelske avis Ha’aretz er PA skuffet over de dæmpede reaktioner fra USA og EU efter urolighederne på Tempelpladsen, hvor flere palæstinensere blev såret og flere hundrede blev andholdt efter voldelige sammenstød med israelske sikkerhedsstyrker.

Derfor vender palæstinenserne sig nu mere og mere mod Rusland og Putin. Under samtalen blev Abbas også forsikret om at Rusland vil fortsætte forsyning af hvede og andre russiske produkter til palæstinenserne – også i fremtiden.D

Det var Abbas som tog initiativ til kontakten og han takkede Putin for sin støtte til palæstinensernes sag. Den norske kommentator Harald Stanghelle skriver i den norske avis Aftenposten at det er «helt absurd at palæstinenserne beder om Putins støtte». Han mener desuden at det vil være en ulykke for palæstinenserne hvis de igen havner på den forkerte side af historien i en stor international konflikt.

«Samtidig vil det være en ulykke for palæstinenserne hvis de igen havner på den forkerte side i en stor international konflikt, som de eksempelvis gjorde under Første Golfkrig», skriver Stanghelle.

Under Første Golfkrig (1991) støttede palæstinenserne Iraks diktator Saddam Hussein som indvarderede Kuwait og nogle år tidligere myrdede flere tusind kurder under gasangreb.  I flere palæstinensiske byer blev der opsat monumenter som en hyldest til diktatoren Saddam Hussein.

Saddam Hussein støttede palæstinenserne igennem flere år og gav flere millioner dollars til familierne af selvmordsbombere under Anden Intifada. Også i dag er Saddam Hussein populær blandt mange palæstinenserne efter Irak angreb Israel med 39 Scud-raketter under Første Golfkrig i 1991. Under Første Golfkrig arrangerede palæstinenserne parader til ære for Iraks diktator.

Stanghelle frygter at palæstinenserne igen vælger at omfavne en diktator.

«Det er virkelig absurd at Abbas under samtalen med Putin ifølge Haareetz understreger «vigtigheden af stoppe israelsk okkupation på palæstinensisk område». Det er altså hvad palæstinensernes leder vil have Ruslands hjælp til. Fra et Rusland som i al sin brutalitet viser ambitioner om at blive en okkupant», slutter Stanghelle.

Mens Israel fra dag èt har fordømt Rusland, har PA som Danmark årligt sender flere millioner skattekroner, ikke fordømt Rusland – også en stor del af den palæstinensiske befolkning støtter Rusland.

Flere har forsøgt at sammenligne krigen i Ukraine med konflikten mellem Israel og palæstinenserne, men det er en fejl – de to konflikter ikke kan sammenlignes. Enhver sammenligning af konflikterne er et groft misbrug af ukrainernes lidelse i forsøget på at delegitimere og dæmonisere Israel. Læs mere på MIFFs tema-side Hvorfor Rusland og Ukraine ikke kan sammenlignes med Israel og palæstinenserne

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem