De palæstinensiske myndigheders (PA) sikkerhedsstyrker har arresteret palæstinensisk sanger for at optræde i den jødiske bosættelse Ariel i Samaria, skriver avisen Jerusalem Post.
Sangeren som bor i landsbyen Kafr ad-Dik i Judæa og Samaria (Vestbredden) vil blive stillet for en dommer, anklaget for at fremme normalisering med Israel, fortæller kilder med kendskab til sagen.
Sangeren blev for nylig inviteret til at optræde ved en fest afholdt af israelsk fabrik for sine palæstinensiske arbejdere i Ariel Industrial Park, fortæller palæstinensiske kilder.
– I modsætning til hvad PA påstår var der ikke bosættere ved festen. Festen blev organiseret af fabriksejerne for deres palæstinensiske arbejdere, fortæller en af de palæstinensiske kilder.
Abdullah Kmeil, PA-borgmester i Salfit-distriktet i Judæa og Samaria beskyldte sangeren for at optræde for ”bosættere og prostituerede”.
Sangeren er arresteret og henvist til det palæstinensiske retsvæsen, fortalte borgmesteren.
– Vi arbejder for at beskytte vores land mod konfiskation af bosættere og tusindvis af *martyrer (terrorister med israelske liv på samvittigheden), mere end en million sårede og over en million fanger. Vi afviser enhver normalisering og er chokeret over at en af vores populærere sangere har optrådt for bosættere og prostituerede i Ariel. Sangeren er arresteret og henvist til anklagemyndigheden med videoklip som bevis, udtalte borgmesteren.
Borgmesteren tilføjede at han var “chokeret” over at nogle palæstinensere havde appelleret til PA’s sikkerhedsstyrker om at frigive sangeren.
– Vi advarer kraftigt mod gentagelse af den slags handlinger som fornærmer vores folk og deres retfærdige sag, og vi vil ikke vise barmhjertighed over for dem som fremmer normalisering med de morderiske bosættere, udtalte borgmesteren.
PA tillader heller ikke salg af privatejet ejedomme til jøder i Jerusalem. Straffen er dødsstraf/fængsel på livstid med hårdt straffearbejde – læs HER.
Danmark sender årligt mindst 200 millioner danske skattekroner til PA. PA misbruger blandt andet udenlandsk bistand – inkl. dansk bistand til at aflønne (Pay for Slay) terrorister med israelske liv på samvittigheden. Læs HER.
Den 5. maj var der en stor debat i Folketinget om hvorvidt Danmark skulle stoppe for dansk PA-bistand som en konsekvens af de utallige sager om PA misbrug af midler til eksempelvis terrorbelønning af dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden. Under debatten blev MIFFs information om misbrug af dansk bistand fremhævet. Se folketingsdebatten HER.
Se PA’s “løn” skala til terrorister her:
