Imam Tawhidi er en australsk imam som har «viet sit liv til at bekæmpe islamisk ekstremisme». Den 17. august delte han nedenstående opslag på sin Facebook-side. Opslaget er oversat af MIFF.
«I morges tog jeg hen til et universitetsbibliotek for at returnere nogle bøger. Jeg satte mig ned for at udføre noget arbejde på min smartphone. En muslimsk kvinde kom hen til mig og bad om hjælp til at forstå et dokument. Hun henvendte sig til mig fordi hun ikke talte flydende engelsk, og antog, grundet mit udseende, at jeg ville kunne forstå det sprog hun taler. Det sker ofte med indvandrere. De bliver opdaget af andre indvandrere med lignende baggrund. De tror du kan hjælpe dem med noget på postkontoret eller andre steder. Det er virkelig en flot ting.
Så jeg hjalp naturligvis kvinden, som tydeligvis ikke havde nogen ide om hvem jeg er. Hun fortalte mig at hun kom helt fra Palæstina for at studere og at hun havde fået et studiestipendie. Det første hun sagde var at hun ville ønske, hun kunne blive her [i Australien], fordi hun var så forfærdet over sin regering på Vestbredden. Jeg talte med hende i noget tid, før jeg spurgte hende hvad hun tænkte om Israel.
«De mest urene mennesker,» svarede hun.
«Og hvad med de palæstinensiske myndigheder (PA)?»
«Endda endnu mere urene,» svarede hun.
Hun brugte de næste ti minutter på at beklage sig over at de palæstinensiske myndigheder misbruger menneskerettigheder, kvinder og børn. PA havde også fjernet hendes families velfærdsgoder efter PA fandt ud af, at deres datter studerer i udlandet. PA kræver at hun forsørger sin familie med studiestipendiet.
Efter jeg havde lyttet til hendes tragiske oplevelser under det palæstinensiske styre, fortalte jeg hende at jeg var glad for at De Forenede Arabiske Emirater havde indgået en fredsaftale med Israel.
Da blev hun stille. Hun forstod at jeg ikke tænkte som hende. Hun begyndte at tale om «udfordringer» i de palæstinensiske områder, og hvordan korruptionen i de palæstinensiske myndigheder i virkeligheden var et resultat af israelsk undertrykkelse. Nu talte hun [rosende] om at de palæstinensiske ledere havde sikret et stærkt greb om de muslimske hellige steder og at den palæstinensiske sag fortsat lever til trods for at lederne ikke har været perfekte, og at ingen er perfekt osv.
«Da du troede jeg var som dig fordi jeg hjalp dig, åbnede du op om al lidelsen som de palæstinensiske myndigheder har påført dig,» sagde jeg. «De forsøger til og med at stjæle dit studiestipendie (som det kan være illegalt at sende til Palæstina). Men da du forstod at jeg ikke tænker som dig, blev Palæstina på mirakuløs vis, i løbet af 20 sekunder, et paradis og de palæstinensiske myndigheder blev en ordentlig gruppe som blot bliver misforstået – og al deres korruption er Israels skyld.»
«Og hvad mener du?» sagde hun.
«Det er netop derfor den muslimske verden ikke ønsker at have noget med palæstinensernes ‘sag’ at gøre længere. At have med palæstinensiske myndigheder at gøre er som at spise svinekød, vi rører det kun hvis der ikke er anden mulighed for at overleve.»
Hun svarede: «Hvor har du lært tale sådan? Folk taler ikke på den måde. Er det normalt at tale sådan?»
Jeg svarede: «Hør, vi er på et bibliotek. Jeg kan finde bøger du kan læse om emnet, men du har oplevet realiteteterne på egen krop og kender sandheden, alligevel lever du på en løgn. Du sagde netop sandheden, men så forsøgte du at skjule den.»
Jeg hjalp henne færdig med at læse dokumentet og undskyldte mig. Hun gav mig sin kontaktinformation og bad om at få mine oplysninger. «Jeg ønsker at tale mere med dig,» sagde hun.
Jeg svarede nej. «Du kan ikke få min kontaktinformation. For du kender allerede sandheden. Du gav mig netop et foredrag som var perfekt indtil du besluttede dig for at skifte farve.»
Da kom en anden arabisk (?) studerende og tog hende med sig. «Kom med mig. Lad ham være, han er en ‘mutasahyin’ [person som gør sig selv til zionist]»,» sagde hun.
Fordi den andre studerende tog hende med væk fra stedet, kom sikkerhedsvagten hen og spurgte mig hvad der var sket. Jeg forklarede at den første studerende havde sociale problemer og den anden havde mentale problemer.
(Jeg håber de to studerende læser mit opslag – især den anden kvinde.)
Indtil videre har opslaget fået 7.000 reaktioner, over 400 kommentarer og over 900 delinger. Læs opslaget her.
