Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Palæstinensiske myndigheder leverede et forfalsket dokument til Den Internationale Straffedomstol

Den internationale straffedomstols bygning i Haag, Holland. (Illustrationsfot: Wikimedia Commons)
Fjernet den del hvor de indrømmer forbrydelser mod menneskeheden.

Anklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag varslede i december 2019 at de ville starte en formel efterforskning af påståede krigsforbrydelser i de palæstinensiske områder. Samtidig erkendte anklager Fatou Bensouda at det ikke er sikkert at Haag har rettigheder til at dømme i sagen. Hun bad tre dommere afklare hvilken jurisdiktion ICC har på området.

De tre dommer udgør ICCs Pre-Trial Chamber (PTC), som skal afgøre ICCs jurisdiktion. I forbindelse med det arbejde har PTC bedt de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA) om forskellig dokumentation. Blandt andet har de bedt om at få udleveret en transskription af talen som den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas holdt den 19. maj, hvor han erklærede at PA ikke længere var forpligtet til aftalerne de tidligere har indgået med Israel.

Svaret som de palæstinensiske selvstyremyndigheder har sendt ind til ICC er et klart eksempel på hvordan PA skræddersyr og ændrer indholdet i deres leders taler og holdninger generelt, afhængig af hvem deres målgruppe er og hvor naiv den er. Det skriver Palestinian Media Watch (PMW).

Eksempelvis i talen fra 19. maj, taler præsident Abbas på arabisk til et palæstinensisk publikum. Abbas erklærede her at PA ikke længere så sig forpligtet til at følge de aftaler de har indgået med Israel og USA. Men da PA henvender sig til ICC, så er Abbas’ erklæring pludselig betinget af fremtidige hændelser. Sådanne modstridende påstande er blot toppen af isbjerget.

Mens PA påstår at de har vedlagt en oversat version af Abbas’ tale, har PMW afdækket at dokumentet som er vedlagt ikke er en transskribering af talen. Det er snarere en forfalsket version af den tale Abbas holdt på arabisk, som med overlæg er ændret af PA for at vildlede dommerne i ICC.

PA skrev til ICC at Abbas’ erklæring om at afslutte aftalerne med Israel var betinget af at Israel gik videre med den planlagte annektering af dele af Vestbredden. Men det var ikke det som Abbas faktisk sagde i sin tale. Det findes der bevis på i skriftlige versioner af talen, i tillæg til en optagelse af talen fra TV. Her siger Abbas tydeligt at aftalerne ophører «fra og med i dag».


Det er ikke blot i ord, men også i handling, at PA taler med to tunger.

For til trods for PAs erklæring om at aftalerne med Israel er ophørt, så fortsætter de palæstinensiske myndigheder med at fungere. PA er udelukkende et resultat af Oslo-aftalen. Mahmoud Abbas (er inde i sit femtende år som leder i det som skulle have været en fireårsperiode) har ikke sagt sin stilling op og er fortsat leder af PA. PAs kabinet samles fortsat. I tillæg fungerer PAs sikkerhedstyrker fortsat. Endnu en gang gør PA noget andet end det de siger.

En pressekonference efterfulgt af nogle signerede dokumenter opfylder heller ikke den juridiske standard som kræves for at de palæstinensiske selvstyremyndigheder kan opsige aftalerne de har underskrevet med Israel.

En af de mest grundlæggende forskelle mellem versionen af talen som blev sendt til ICC og den ægte Abbas tale, er at Abbas i sin tale på arabisk forpligtede sig til at fortsætte udbetalingerne til palæstinensere som har begået terror mod israelere, inklusiv massemordere og «martyrernes» familier. Det var derimod ændret i versionen som ICC fik tilsendt. ICC har tidligere sagt at en sådan støtte til terror kan være en forbrydelse mod menneskeheden.

Eftersom PA ikke ønsker at levere en skriftlig erkendelse om at de støtter terror, blev den del naturligt nok fjernet fra versionen sendt til ICC. Men kan PA lyve ICC op i ansigtet – uden at det får konsekvenser?

For at undgå yderligere tilsværtning af ICCs rygte og sikre retfærdighed bør PTC med øjeblikkelig virkning erklære PAs falske dokument ugyldig og sige til anklageren Bensouda at ICC ikke har jurisdiktion på området og afvise politiseringen af ICC, skriver PMW.


Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem