For nyligt skete der tre alvorlige hændelser, som involverede kristne i områderne som kontrolleres af de palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA). Hændelserne fik ikke stor international opmærksomhed – da det ikke involverede Israel, skriver doktor Edy Cohen ved Begin-Sadat-centeret for strategiske studier.Den 25. april bad skræmte indbyggere i den kristne landsby, Jifra i nærheden Ramallah om beskyttelse fra PA, efter de var blevet angrebet af en væbnet muslimsk folkemængde. Hændelsen fandt sted efter en kvinde fra landsbyen havde anmeldt sønnen til en prominent Fatah-tilknyttet leder for vold. Som svar på anmeldelsen kom snesevis af væbnede Fatah-soldater til landsbyen. De affyrede hundredvis af skud i luften, kastede brandbomber og forårsagede store skader på offentlig ejendom. Det var kun ved rent held at ingen blev dræbt eller såret.
Til trods for indbyggernes desperate råb om hjælp, gjorde PAs politistyrker ikke noget for at berolige gemytterne. Ingen mistænkte er blevet pågrebet efter hændelsen. Cohen skriver at folkemængden skal have bedt de kristne indbyggere om at betale yizya – en særlig skat som historisk blev pålagt ikke-muslimske personer i områder kontrolleret af muslimer. De seneste som måtte betale yizya var de kristne i Irak og Syrien, som levede under Islamisk Stats styre (arabisk forkortelse: Da’esh).
Den anden hændelse fandt sted natten til den 13. maj. Vandaler brød ind i Maronitkirken i centrum af Bethlehem, de vandaliserede kirken og stjal dyrt udstyr.
Tre dage senere skete det samme med den anglikanske kirke i Aboud, vest for Ramallah. Vandaler skar hul i hegnet, knuste et vindue i kirken og brød ind. De skændede kirken og stjal værdifulde genstande fra den. Tre dage senere skete det samme med den anglikanske kirke i Aboud, vest for Ramallah. Vandaler skar hul i hegnet, knuste et vindue i kirken og brød ind. De skændede kirken og stjal værdifulde genstande fra den.
Som i de to foregående hændelser er ingen mistænkte blevet pågrebet.
Den maronitiske kirke skriver på Facebook at det er sjette gang de bliver udsat for hærværk og tyveri. Blandt andet blev der kastet en brandbombe mod kirken i 2015, som forårsagede betydelig skade og betød at kirken måtte holde lukket i en længere periode. Der blev lagt låg på hændelsen i det palæstinensiske samfund. Medierne får i mange tilfælde ikke lov til at rapportere om det som sker mod de kristne.
Det er usandsynligt, at den seneste bølge af angreb mod kristne vil føre til anholdelser, skriver Cohen.
Endnu mere usandsynligt er det at nogle vil blive tiltalt. Det eneste der interesserer PA er, at den slags hændelser ikke lækkes til medierne. Derfor presser Fatah de kristne samfund i de palæstinensiske områder for at undgå, at de rapportere om den vold og vandalisme, de udsættes for. Offentliggørelse af hvad der sker kan skade PA’s image som en aktør der er i stand til at beskytte liv og ejendom hos de kristne mindretal, som lever under deres kontrol. PA ønsker under ingen omstændigheder at blive portrætteret som et radikalt regime, der forfølger religiøse mindretal. Et sådant billede kan have negative konsekvenser for den massive internationale – og især europæiske – støtte, som PA modtager.
Selv om mange kristne i de palæstinensiske områder undgår at sige det offentlig, så frygter mange af dem – med god grund – at den muslimske aggression mod dem blot vil forværres, skriver Cohen. At vestlige medier ikke fortæller at de kristne er i færd med at forsvinde fra de palæstinensiske områder – og fra de muslimske lande generelt – bidrager til at frygten forstærkes yderligere. De kristnes situation i de muslimske lande står i stor kontrast til deres situationen i Israel, hvor kristne oplever vækst, velstand og øget integration i samfundet.
De kristne i den vestlige verden må kræve at de palæstinensiske myndigeder arresterer de mistænkte efter de seneste angreb. De må også kræve at PA beskytter de kristne samfund. Den internationale forsømmelse af de kristnes situation under PAs kontrol kan ende med at kristendommen forsvinder fra området hvor den opstod, skriver Cohen afslutningsvis.
